Jamen, det er måske sådan
en humanistisk prædiken.
Jeg har sat mig
for at ville forsvare mennesket -
- altså mennesket som humaniteten, som det,
vi alle sammen deler i kraft af -
- at vi er mennesker.
Nogle vil sige, at det findes
slet ikke, det der.
Der findes kun individer,
der løber rundt og realiserer sig selv.
Måske findes der også kulturer og samfund,
som har deres opfattelser af -
- hvad mennesker er -
- men de er meget forskellige
fra den ene kultur til den anden.
Og det er jo selvfølgelig rigtigt.
Der findes individer. Der findes kulturer.
Men den humanistiske grundtanke,
som jeg gerne vil forsvare -
- det er, at der i tillæg til det
også findes en almen menneskelighed.
Der findes menneskET,
som vi alle sammen tager del i.
Jeg har kolleger, som arbejder med noget,
de kalder det posthumane -
- eller det transhumane.
Det vil sige, de tror -
- vi er efter-mennesket, eller,
at vi skal overskride mennesket.
Nogle siger,
at den krop, vi er i, og den hjerne, vi har -
- jamen, kan vi ikke forbedre det
ved hjælp af alle mulige teknologier?
Måske uploade, i sidste ende,
vores bevidsthed til en digital sky?
Det er sikkert noget, tech-milliardærerne
i USA gerne vil gøre med sig selv.
Så kan vi leve evigt.
De vil gerne ophøre med at være mennesker,
fordi mennesker er så fejlbarlige.
Til det vil jeg sige:
Ja, vi er fejlbarlige,
men vi er stadigvæk bevaringsværdige -
- på trods af alle de ulykker,
vi går og laver.
Vi fører krige, vi ødelægger økosystemer,
vi udrydder dyrearter.
Vi opfinder AI,
der måske vil true vores egen måde -
- at være menneske på.
Yes!
Vi har skabt alle de her problemer.
Min tanke er bare -
- at det også kun er vi mennesker,
der kan løse de problemer, vi har skabt.
Det kan vi bare
kun, hvis vi tror på, at vi kan.
Det vil sige, at vi bliver nødt til
at tro på det menneskelige i os.
Og hvad er så det?
Det er det, jeg har sat mig for -
- at prøve at finde ud af.
I bogen, jeg har skrevet om det, som hedder -
Som alle andre, som nogle andre,
som ingen andre.
Det er en håndbog i humanisme.
Der siger jeg,
at vi er alle tre ting på samme tid.
Vi er som ingen andre,
fordi vi er individer.
Vi er som nogle andre, fordi vi tilhører
nogle fællesskaber og kulturer og samfund.
Men vi er alle sammen også altid som alle
andre, fordi vi er mennesker -
- og det skal vi holde fast i.
Selvom det er utroligt risikabelt
at vove sig ud i at definere -
- hvad det særligt menneskelige er,
og hvad det alment menneskelige er -
- så tror jeg, vi har behov for det.
Hvis vi skal mødes på tværs
af de forskellige individer, vi er -
- så bliver vi nødt til at forstå
det, der forener os.
Og det er det alment menneskelige.
Det, vi skal undgå,
er at blive umenneskelige.
Men det kan vi jo kun undgå,
hvis vi ved, hvad det menneskelige er.
Og der er menneskeheden
noget helt særligt.
Fordi hvis løven angriber antilopen,
hvis katten leger med musen -
- så siger vi jo ikke,
at løven er umenneskelig -
- eller at katten er umenneskelig,
fordi de gør ting -
- der ser grusomme ud i vores øjne.
Løven er bare løve. Katten er bare kat.
Vi siger heller ikke de er u-løvede
eller u-kattede, når de gør de der ting.
De er det, de er i kraft af deres natur.
Mennesket har også en natur,
men den er så særpræget, at vi faktisk -
- kan blive noget andet end det,
vi har et potentiale til.
Vi har potentialet
til at blive menneskelige alle sammen -
- fordi vi fødes som mennesker,
som alle andre mennesker.
Men vi har desværre også potentialet
til at blive umenneskelige -
- og bekrige hinanden og torturere hinanden
og begå forbrydelser mod hinanden.
Så hvis vi ikke forstår,
at alle mennesker skal dannes -
- til at realisere en menneskelighed,
der forener os -
- så tror jeg ikke,
vi kan løse de problemer, vi har skabt.
Så tror jeg,
vi er overladt til at bekæmpe hinanden -
- med identitetspolitiske
eller individualistiske forestillinger om -
- hvad er det gode liv for os.
Vi bliver nødt til at mødes
på tværs af det -
- i en form for humanisme
for at undgå at blive umenneskelige.
Det er derfor,
vi har formuleret menneskerettigheder.
Det er fordi, der faktisk er en humanitet
at beskytte -
- og det trænger vi til at blive mindet om i
de her år mere end nogensinde før.
