Suzanne Brøgger og Thomas Korsgaard - Suzanne Brøggers guldbutik

Det der med at få frie hænder. Det er jo... Det er frygteligt, ikke? Jo, på en fantastisk måde er det frygteligt. Ja, jeg sidder ved siden af Thomas Korsgaard, som jeg har drømt om - - ville læse mig sådan fra den ene ende til den anden - - og at der måske kunne opstå en bog ud af det - - fordi Thomas’ debut har været så stærk - - og jeg har, også før den tid, haft et godt øje til ham. Jeg har Suzanne Brøgger med, som er en af Danmarks allerstørste nulevende forfattere - - og som har skrevet så ekstremt mange fantastiske bøger - - som er så forskellige, og alligevel er der noget, der går igen. Og det har jeg fået lov at kigge lidt nærmere på til min guldbutik - - og det har været en stor ære og en stor fornøjelse. Jeg fik en invitation til at komme med mit blik på Suzannes forfatterskab - - der ville være helt frie hænder og alt den tid, jeg behøvede. Og jeg tror du skrev: og det er det værste. Jeg vidste meget tidligt, jeg havde lyst, men jeg vidste faktisk ikke nødvendigvis - - om jeg kunne, fordi jeg skulle lige finde min vej ind i det. Og så var det, at jeg kom i tanke om en drøm - - jeg havde på et tidspunkt i Paris på et skriveophold - - hvor jeg drømte, at du havde en butik. Her må du altså standse, fordi den drøm er så fantastisk. Den må vi lige vente lidt med. Jeg har lyst til at fortælle om, hvordan jeg mødte dig første gang. Ja? Pludselig en dag modtog jeg en invitation til en højskole. Brevet var skrevet på en gammeldags skrivemaskine - - så jeg tænkte, det må være en meget speciel person, der inviterede mig til en samtale. Jeg må hellere sige ja, og da jeg så kom derhen, så faldt jeg ned af en dyb skrænt - - og det syntes jeg var så pinlig en entré at gøre. Og så tog du det så roligt og gav mig et glas vand. Jeg behøvede slet ikke at stresse eller noget - - og den der omsorgsfulde måde, du tog imod mig på og ligesom bar mig ind i det hele. Da jeg så kom dertil, hvor det måske var på tide at at læse mit skab, mit værk igennem - Så var du måske den, der kunne løfte mig en gang til. Fordi nu var det gået så godt den første gang. Jeg lever, som jeg skriver, og jeg skriver, som jeg lever. Jeg kan ikke fortælle Jer, hvordan jeg skriver – for det ved man ikke noget om – – i stedet kan jeg fortælle Jer om min måde at leve på, da det i mit tilfælde er noget nær det samme: - - »Jeg lever, som jeg skriver, og jeg skriver, som jeg lever.«. Men fortæl: Du kom til Paris, og du frøs... Det var april, og du havde korte ærmer. Det var april, og alle havde sagt: Åh, Paris i april, det bliver så skønt. April in Paris. Fordi de havde sagt det på den måde, så er der ingen grund til at pakke tykke jakker. Jeg havde en måneds tid foran mig, hvor jeg skulle skrive og læse for den sags skyld. Og der havde jeg PÅ VÆGGEN med, som lige var udkommet. På forsiden af den bog, der er der sådan en skåret tallerken. Ja, det var min sidste bog på det tidspunkt, PÅ VÆGGEN. Og den skårne tallerken, den er repareret med guldlim - - og jeg kendte ikke den japanske tradition, som man bruger til at reparere med guldlim. Men den hedder kintsugi, hvor man reparerer fejlene med guld. Det tænkte jeg som for så vidt ikke meget længere over. Jeg lagde mig til at sove, for jeg var så træt, og i den drøm - - der stod jeg pludselig i en butik nede om hjørnet, som udførte reparationer af alt mellem himmel og jord. Og det var din butik, din kintsugi-butik, og der kunne man få repareret alt. Også mennesker. Du har jo ikke skuffet mig, fordi det forord, som du har skrevet om den guldbutik - - det er jo så originalt, og det rører mig lige dybt hver gang. En ting er, hvad du har udvalgt af mine tekster, det er jo simpelthen genrens betingelser - - men at du laver det forord, det er så unikt. Jeg har aldrig læst noget lignende. Det kunne næsten stå for sig selv i en bog for sig. Det var ellers lidt af en tilfældighed, at jeg som stor dreng overhovedet fandt hen til bøgerne af Suzanne Brøgger. I forvejen vidste jeg ikke ret meget andet om hende, end netop at hun hed Suzanne med Z - og med kun et enkelt lille bogstav i sit fornavn begik flere fatale brud på den vigtige lov - - for dansk åndsliv, der har sin oprindelse i Jante. Eller også var hun rubriceret til et indslag i kvindefrigørelsen - - eller udråbt som et af de første eksempler på autofiktion, hvad det så end er. I hvert fald vidste jeg ikke, at det var en forfatter, hvis pennestrøg skulle komme til at betyde noget for mig og min livsbane - - da jeg for første gang stiftede et dybere bekendtskab med det i 2014. Det begyndte at slå mig, at det jeg har brugt dit forfatterskab til - - og nydt ved dit forfatterskab, det har faktisk været, at du igen og igen søger efter mening - - hvor der ikke nødvendigvis er nogen. Forvandler store skår til noget givende og gyldent, på sin vis. Og du er heller ikke et menneske, der er kommet gennem tilværelsen uden knubs. - - dem har du så forvandlet og forvaltet meget ypperligt som forfatter. Og det er inspirerende. Jeg har da prøvet at skrive på det sted, hvor såret kan være helende - - og hvor smerten kan blive livsbekræftende både for mig selv og for læseren. Når man hele sit liv har været fortolket, forstået og misforstået, anskuet, afbildet og anmeldt - - glemmer man nemt, hvem man virkelig er. Man må ikke gøre sig billeder, lyder et gammelt bud. Men vi kan ikke lade være. Risikoen er, at man bliver forført af dem, billederne. Både af livsdrømme og dødsønsker, forventninger fra omverdenen – og fra de billeder, der udgår fra én selv. For eksempel tror jeg, at der er det billede af mig, at jeg er en fremragende taler. Og at enhver udstilling er tjent med, at jeg åbner den. Men det er ikke min sande natur. Jeg er såre langt fra at være en fremragende taler. Medmindre man mener, at jeg taler sandt. For så er det rigtig nok. Så er mit format langt større, end hvad man kan forestille sig. Jeg har ikke haft noget at gøre med udvalget som sådan, Thomas skulle have frie hænder - - og ikke føle, at jeg stod og kigger ham over skulderen. Så det var først, da Thomas havde foretaget udvalget, at jeg fik det forelagt. Jeg er aldeles tilfreds og glad over at se, at tekster, som en gang udkom - - altså, op gennem 50 år er de udkommet. Når de nu kommer i nyt selskab med hinanden - - så ændrer hver tekst sig, når den kommer i en ny sammenhæng. Og derfor er det også et udvalg, hvor jeg skærer, hvor det passer mig og jeg har også lavet nogle overskrifter om. Jeg har gjort det lidt på min egen måde. Og sådan skulle det være. Det er godt. Jeg kunne ikke forestille mig at skulle have sådan en underdanig forfatter til at genopleve mine gamle ting. Jeg var imponeret over, at Thomas har faktisk valgt de klogeste ting, jeg har skrevet. Jeg er selv forundret over, at jeg har skrevet sådan nogle kloge ting. Det havde jeg glemt. I virkeligheden så prøver jeg også med det her projekt at sige: Læs hele forfatterskabet. Nu har jeg så to. Lyset burde være det samme. Derfor er vi gode til. Det var ellers lidt af en tilfældighed, at jeg som stor dreng overhovedet fandt hen til børn af Suzanne Brøgger. I forvejen vidste jeg ikke ret meget andet om hende, end netop at hun hed Susanne med Z og med kun et enkelt lille bogstav i sit fornavn begik flere fatale brud på den vigtige lov for dansk åndsliv, der har sin oprindelse i Jante. Ellers var hun rubriceret til et indslag af kvindefrigørelsen eller udråbt som et af de første eksempler på autofiktion, hvad det så end er. I hvert fald vidste jeg ikke, at det var en forfatter, hvis pennestrøg skulle komme til at betyde noget for mig og min livsbane, da jeg for første gang stiftede dybere bekendtskab med det i 2014. skal du lige være lidt en mod Susanne. Og så hvis I kigger herhen, det gør og det kan du prøve. For at spare dig for en variation. Skyld og sæt den ene ben over kors. Ja ja, jeg så flere. Gange og jeg laver den på også. Smukt tak. Så går vi videre til oplæsningerne. Som det sidste er, og jeg tænker vi starter med dig. Susanne Bier. Mens jeg. Hvad skal du indtage en bog hos Peter Jeg skal ændre sproget til lydbog og livet er super godt. Og så skyndte jeg mig. Det synes jeg er alt andet rigtig fint. Det er. Det kan vi lige så godt gøre, når vi er nulevende. Ja, så har vi da det er det, man så udnytter. Hvad gør man, når Thomas? Tager mere sandsynligt spørger som du nævner musikken? Det var faktisk den nok også. Ja, og jeg har faldet ud sådan vær du sige til hvis du synes det er for små bogstaver, så kan du læse et stykke af er at jeg fra dansk forfatter faktisk fra starten, og sådan lød forklaringen. Jeg vil gerne have større bogstaver, ja, så får du nemlig super bøger er. Hvad var det? Og så har jeg også tænkt, at vi skulle læse indledningen af denne her. Og når jeg laver sådan skriver værk og der kommer. Og så kommer og det gør jeg lige siden, hvilket faktisk siden er hvis det kan gøre. Jeg ved ikke. Jeg ved ikke om hans bare ting har været på det. Noget lidt gråligt papir på ham, for det er ikke nødvendigt for så voldsomt som at læse.