Stine Askov - Varme hænder

Nogle dage var åbne. De fleste dage var tavse. De værste. Det afhang alt sammen af håret. Indimellem var det glat og umedgørligt, eller det var stridt og uhåndterligt. Det var fedtet eller filtret - - eller det var umuligt. Og så blev det sådan en dag - - når jeg ikke lykkedes - - med verdens nemmeste job. Varme hænder handler om Camilla - - der har arbejdet som pædagog i mange år i børnehaven Radisebedet. Nu siger hun sit job op - - og får arbejde - - som handicaphjælper for forfatteren Mathilde. I jobannoncen lyder overskriften: Verdens nemmeste job - - og det tror Camilla selvfølgelig, det er - - men det viser sig meget hurtigt, at det er det ikke - - fordi Mathilde har nogle meget - - specifikke måder, hun gerne vil have alting udført på - - og det er svært for Camilla at leve op til. Min krop står til rådighed for arbejdet. Min tid er købt. Mathilde råder over mig i det tidsrum, hun har betalt for. Jeg kan bære eller sætte hår. Feje eller stryge. Det har ingen betydning. Jeg har underkastet mig arbejdet. Jeg skal ikke tisse eller drikke eller give efter for følelser. Jeg er ikke vigtig. Alfred var vigtig. Vi taler meget om de ‘varme hænder’ i medierne. Der er et emne, som nærmest er på dagsordenen, hver gang man tænder for sit fjernsyn - - eller for sin radio. Men hvad vil det egentlig sige at være de ‘varme hænder’? Hvad er det for et arbejde, man prøver at beskrive med den term? Det er nogle mennesker, som brænder og ånder - - og får anerkendelse og livsenergi af at gøre godt for andre. Det er nogle mennesker, der er meget vant til at sætte deres egne behov til side. Så derfor har jeg ønsket mig at skrive en bog fra den verden - - og jeg håber, at dem, der læser bogen, vil tænke: “Det kender jeg godt”- - eller - - “den problematik har jeg også stået i” - - eller “det er åbenbart ikke så unormalt at have vanskelige følelser i forbindelse med sit arbejde”. Se at komme i gang med at lave dit arbejde. Lær dit arbejde. Hvad ligger du her for? Omsorgsmedarbejdere bliver tit betragtet som nogle godgørende engle - - der kommer svævende ned fra himlen - - og nu giver sig til at gøre godt for andre - - og det er også det, der gør, at hun på en måde - - kommer til at overskride sine egne grænser - - i sin længsel efter at gøre det godt for Mathilde. Vi kan allesammen bedst lide - - at vi synes, vi har et udseende - - der passer til os. At det er sådan, som vi gerne vil se ud. Og sådan er det altså også for Mathilde. Mathildes problem er, at hun ikke selv kan sætte sit hår. Hun kan ikke selv stryge sit tøj. Det er det, hun skal have Camilla til - - og der er ikke noget, Camilla ønsker sig mere - - end at blive god til at sætte det her hår - - men det er simpelthen så vanskeligt for hende - - fordi frisuren har så mange elementer - - og så mange komponenter, der skal passe sammen - - og kommer hun til at gøre en fejl det ene sted - - så er resten af forløbet umuligt - - så er hun ikke i stand til at leve op til det - - vanskelige, det er - - at passe på Mathildes værdighed - - og bibeholde den måde, hun ønsker at se ud på. Jeg tænkte på det nu - - at der aldrig var nogen, der omfavnede hende. Vi håndterede hende. Klippede neglene. Satte håret. Smurte hende ind. Undersøgte hende. Hendes krop var et arbejde. En opgave. I Varme hænder, der har jeg stjålet træk fra gyser-genren - - og fra thriller-genren - - og det syntes jeg var sjovt - - men jeg har også haft det sådan, at på nogle tidspunkter, hvor jeg skrev på bogen - - så har jeg faktisk været bange for at være alene hjemme med bogen. Den blev for levende - - eller rummet blev for ladet med en stor stilhed - - som jeg syntes var uhyggeligt. De er alle ligesom med hele tiden inde i nogle små rum - - som er meget fyldt af ting - - og duften, stemningen og fornemmelsen i rummet - - bliver meget betydende i romanen - - og det er noget af det, der gør - - at jeg selv fik sådan en klaustrofobisk fornemmelse af - - at jeg nærmest ikke kunne trække vejret, eller at det var mig - - der hørte stemmer fra støvsugeren. Nogle gange var jeg nødt til at tænde for radioen - - for at komme ud af den stemning. Det er en roman om to mennesker, der er stedt med hinanden - - og som langsomt kommer til at slide enormt meget på hinanden. Det er en bog om at gå på arbejde - - og det er en bog om at være ‘varme hænder’.