Rosalinde Mynster - Skønheden

Jeg hedder Rosalinde Mynster, og jeg har skrevet min debutroman, SKØNHEDEN. Bogen handler om en pige, der hedder Nat - - som vokser op sammen med sin mor i et meget symbiotisk forhold. Hun er med i de her børneskønhedskonkurrencer, siden hun er ret lille* - - og hele den verden, hun er i sammen med sin mor - - består meget af både drømmene og begæret efter - - måske vinde en masse penge og komme et andet sted hen rent socialt. Bogen omhandler meget tematikker som mor-datter-bånd - - og så handler bogen meget om forvandlinger. Behovet for forvandlingen, længslen efter forvandling. Vi er kommet som nogle af de første. Der er halvtomt og stille i konferencelokalet. De få piger, som er ankommet, sidder trætte på deres stole - - og ser meget små ud i deres natdragter. Ansigterne er streget af mærker fra lagen og pudebetræk. De drikker æblemost, det gør jeg også, vi ligner hinanden - - når jeg ser mig i spejlet, kunne jeg være dem alle. Deres mødre går omkring og pakker ud, spejle med lys i, rullekufferter fulde af makeup. Vi kender de fleste andre mødre og døtre, men taler ikke til dem. Der er hestepigemødrene, de er snobber. Man kan se det på deres tøj, deres bukser er mærkevare, deres sko har metalspænder på. De går rundt med et lille vigtigt smil, som om de er hævet over alle - - men deres døtre er dødkedelige på scenen. Der er også de mere grovkornede mødre, som er uhøflige og højtråbende under showet - - kostumerne er skingre, og mor vil til hver en tid hellere tabe til en hestepigemor end til dem. Nat er det her barn, som vokser op hos sin mormor. Meget hurtigt, får hun en stor længsel - - og afsavn efter sin mor, som kun kommer om lørdagen. Moren bliver meget syg, og Nat går i puberteten - - og oplever, at hendes krop forandrer sig på den måde. Nat og hendes mor har et meget tæt forhold, et symbiotisk forhold. De er meget afhængige af hinanden. Moren formår ikke at være den voksne - - og Nat vokser også op med en meget stor bekymring for hende. Det gør det meget svært for Nat at lave det nødvendige oprør. Mor går ikke længere i stramme nederdele og tætsiddende buksedragter. Hun vil have mange lag af blødt tøj på, oven på hinanden, alt skal være elastisk. Hun tager tøj på i mørket, hun skærer vaskemærker ud, intet må stikke eller stramme. Hvis hun alligevel fanger et blik af sig selv i et spejl eller en rude og ikke bryder sig om synet - - går hun hjem og skifter tøj - - samler det aflagte tøj og bærer det i en bunke mod skraldespanden i køkkenet. Det ene tager det andet, hun hælder hele kommodeskuffer ned i en sort sæk - - og lysestagerne på sofabordet, de har stået der for længe - - og de frynsede sofapuder er ikke til at holde ud at kigge på længere. Det skønhedsideal, som Nat søger, er det perfekte skønhedsdronning*. Næsten plastic fantastic look. Det er på en måde Barbie-looket. Det er det med, at huden er fuldstændig ren og jævn. Det er en æstetik, som vi stadig bliver bombarderet med i vores kultur - - og som har en eller anden magt i forhold til, hvordan vi kigger på os selv. Det er hun fuldstændig opslugt af. Hun har ikke rigtig nogen alternativer til at måle sin værdi ud fra andet end dette* parameter. Jeg er selv født i ‘90 og har været meget inspireret af alle de ting - - der på en eller anden måde er blevet introduceret til os som generation gennem tiden. Alt fra MTV til reality til Disney-eventyr. Jeg var meget inspireret af forvandlingsfortællinger, som jeg føler - - at man er meget opslugt af som barn - - og hvordan det er med til at forme mennesker - - at vi altid længes efter den forvandling og tror på, at den her forvandling måske kan ske. Hvor vi med et trylleslag kan blive smukkere og bedre og lykkeligere. Det føles rigtig godt at debutere som skønlitterær forfatter. Det er både ærefrygtindgydende og helt vildt forløsende - - at denne drøm går i opfyldelse, og jeg træder ind i et fællesskab af skønlitterære forfattere - - som jeg altid har set meget op til - - og som gennem hele mit liv har trøstet mig og inspireret mig. Det har været meget vigtigt for mig, at bogen skulle være en pageturner - - og i det ligger der jo egentlig bare, at man har lyst til at læse videre. Så jeg håber, at man er godt underholdt, og at man går ned i dybet sammen med de her karakterer - - og at man efter den her meget klaustrofobiske oplevelse måske får lyst til at gøre oprør.