Jeg hedder Poul Madsen -
- og jeg har skrevet en bog -
- der hedder Kongen fra Esbjerg,
som er første del i en krimi-trilogi -
- her fra det politiske landskab,
som vi har kaldt: Viljen til magt-serien.
Kongen fra Esbjerg handler om en mand -
- der stiger op igennem det politiske system,
og så handler den først og fremmest om -
- hvor langt man vil gå for at bevare magten
og for at udkonkurrere alle andre.
Og jeg lover jer, det er vildt.
Det er blodigt.
Det er ikke lige så pænt og ordentligt
som Borgen.
Det her, dét er meget mere -
- House of Cards på dansk.
Kongen fra Esbjerg -
- den handler i høj grad om -
- to venner, som har taget
vejen fra Esbjerg og ind til København.
Den ene han bliver leder på et politisk parti og
den anden bliver chefredaktør på en avis.
De to mener, at de i fællesskab -
- kan styre alt, forudse
alt, hvad, der foregår i politik.
Lige indtil en dag, hvor der dukker
nogle billeder op af -
- kongen fra Esbjerg, fra hans tid tilbage
i Esbjerg til et halbal -
- og pludselig går det op for dem,
at de måske ikke kan styre alt alligevel.
Og det gør det endnu mere kompliceret,
at det er chefredaktørens kone -
- som også er journalist,
som får billederne -
- og hvad der udvikler sig herfra -
- det vil jeg selvfølgelig ikke afsløre -
Men jeg lover jer,
at dette er også et studie -
- i, hvad man er parat til
for at bevare sin magt.
Altså, jeg har jo aldrig nogensinde
prøvet at skrive en krimi før -
- og i starten var jeg meget usikker på,
hvordan jeg skulle gøre det.
Men så fandt jeg ud af -
- jeg har jo observeret,
at politik og medier i 30 år -
- og hvis jeg ligesom digtede videre på alt
det, jeg har oplevet -
- både foran og bag kulissen -
- så kunne jeg lige pludselig
få en meget spændende handling ud af det.
Og min arbejdsmetode,
den er egentlig meget enkel -
- Den er, at jeg går ud
og snakker med mennesker -
- som er i politik, og hver gang
de har en lille sjov hændelse -
- så noterer jeg det i -
- en lille sort bog, som jeg har lavet,
så jeg kan strøg alle disse hændelser -
- og digte lidt videre på dem, så det bliver ekstra sjovt i de tre romaner -
- som jeg har planlagt
på nuværende tidspunkt.
Altså min bog er ren fiktion,
men den er selvfølgelig baseret -
- på virkelige hændelser og personer,
som jeg har mødt gennem årene.
Og så har jeg jo blandet kortene.
Og det var det,
jeg fandt ud af, at pludselig -
- så var jeg ikke sådan stavnsbundet
af alle de journalistiske metoder -
- Dét, at man skal kunne dokumentere alt.
Plus skulle jeg tage alle de hændelser -
- som jeg havde hørt om,
og som jeg vidste formentlig var rigtige -
- og så digte videre på den.
Så her er der et unikt indblik i,
hvordan politik skabes -
- og hvordan det foregår inde bag
de meget tykke mure her på Christiansborg.
Jeg har valgt at tage udgangspunkt
i Esbjerg -
- fordi min ungdom foregik i Esbjerg,
så det er et sted, jeg kender.
Og Esbjerg er et vildt voldsomt sted,
hvor man kan digte -
- rigtig meget videre på det,
der sker og gøre det ekstra spændende.
Og så er der
selvfølgelig tråde ind til Christiansborg -
- til det politiske miljø
og til medieverden.
Og jeg er ret sikker på,
at når folk begynder at læse det her -
- så vil ekstrem mange begynde at gætte på
hvem er det lige ham, der er.
Hvem er det ham, der er.
Og det er ikke nogen,
i hvert fald ikke nogle bestemte personer.
Men det er alle sammen -
- egenskaber og karakterer fra mennesker,
som jeg har mødt igennem mit liv -
- både i Esbjerg og i mit professionelle liv
som chefredaktør og journalist.
Hvis I havde spurgt mig for et år,
to år siden -
- så har jeg aldrig drømt om,
at jeg skulle skrive en krimi.
Men da Gyldendal
pludselig ringede til mig -
- sagde de mente godt, at jeg kunne skrive
en krimi, så tænkte jeg: Nej, det kan jeg ikke.
Det er helt umuligt.
Jeg er journalist, og så kom jeg til at tænke på,
som journalist -
- der møder du så mange mennesker
og oplever så mange mærkelige ting.
Også ting, du ikke kan skrive om.
Her kunne jeg jo pludselig tage fiktionen -
- og så digte videre
på virkeligheden, så det var -
- meget, meget vanskelig.
Meget sjov og meget udviklende proces.
Og nu er jeg helt vild med at skrive.
Jeg tror slet ikke,
jeg holder op nogensinde igen.
En af de ting, der har hjulpet mig
allermest ved at skrive krimier -
det er jo sådan set,
jeg har en fortid på Ekstra Bladet.
Der er man vant til at formulere sig selv
i overskrifter hele tiden -
- og der er man vant til,
at man skal have læseren til -
- at blive hængende på handlingen
hele vejen igennem.
Og hvis nu min krimi havde
været en Ekstra Bladets historie -
- så havde det været en historie,
som ville have båret titlen:
Manden, der var parat
til alt for at bevare magten.
