Poul Madsen - Kejseren af Christiansborg

Kejseren af Christiansborg er - - fortællingen, der bygger videre på min første roman - - Kongen fra Esbjerg. Min hovedperson, Bjørn Svendsen - - er nu blevet statsminister, og han elsker magten. Han mener også, at han er i sin naturlige ret til - - at have magten - - og derfor er han parat til at gå ekstremt langt - - for at bevare den. Alt ser lyst og godt ud. Han har det fantastiske ægteskab - - i hvert fald udadtil, med Caroline. Han har gode venner, han har gode rådgivere - - alle elsker ham. Han vinder valget kæmpestort. Lige indtil en nat, hvor det hele så går galt. Vi kan ikke gøre det, der for alvor sætter gang i hjulene - - fordi det vil være selvmord i forhold til vores hellige bagland. “Og hvad så med fagforeningerne?” “Hvordan lukker munden på dem?” Rosa griner: “Du gør, som du plejer.” “Find det musselmalede frem, og inviter dem herind i Statsministeriet - - før du går til pressen og fortæller om den nye regering.” “De vil blive så benovede over at få besked før alle andre, at de vil støtte dig.” Hun kan sit arbejde, Rosa. Hun er kun 21, men taler, som om hun har rådgivet, fra hun smed sutteflasken. Forud for mine bøger - - har jeg jo talt med utrolig mange tidligere politikere - - og ministre. Jeg har valgt kun at tale med ekspolitikere og eksministre - - fordi det skal jo være den rigtige historie. Det er historien nede bag facaden, I skal have - - og ikke den blankpolerede virkelighed - - som spindoktorerne giver jer i fjernsynet. Kejseren af Christiansborg foregår jo sådan set - - i tre universer: Det politiske på Christiansborg - - det journalistiske - - og så er det Esbjerg. Og alle steder har jeg været på research - - for at finde ud af - - hvad der er lige nede under overfladen. Og det har bragt mig til nogle af de sjoveste - - mest fantastiske steder i Esbjerg. Blandt andet hvor fiskerne kom i gamle dage - - og drak øl og tævede hinanden. Det har bragt mig ind til frimurerne i Esbjerg - - som også er med i Kejseren af Christiansborg. Jeg har jo samlet på citater. Et af de citater, jeg har samlet op i min research, er - - at hævn i politik er en ret, der serveres koldt. Det skal forstås på den måde, at hvis man vil hævne sig - - på en kollega, behøver det ikke nødvendigvis - - være i morgen eller om en uge. Det kan godt være om et halvt år - - man først udfører den der hævn. Det er sådan, den politiske tænkning er. Og det er det, jeg dykker ind bag facaden og beskriver - - i mine romaner. Og så overdriver jeg selvfølgelig lidt. “Hvad fanden skal jeg gøre, Rosa?” “Du har to muligheder: Enten går du af - - eller også tager du de to midterpartier med ind i regeringen.” “Er du klar over, hvad du siger?” “Et valg vil koste mig statsministerposten og ...” Rosa afbryder mig. “Bjørn, du har lige selv udelukket den ene mulighed.” “Selvfølgelig skal du fortsætte som statsminister.” “Det er ikke en option at udskrive valg. Du må udvide regeringen.” Da Kongen fra Esbjerg udkom - - var der jo mange politiske journalister - - der blev rigtig sure på mig, fordi de syntes - - jeg overdrev og udstillede, hvordan journalisters - - forhold til politikerne og til hele magten var. Det har jeg selvfølgelig også. Det er jo hele kernen i at skrive en roman. Men nogle gange er det jo overdrivelsen - - der fremmer forståelsen. Sådan tror jeg, mange har det, når de læser - - Kejseren af Christiansborg. Selvfølgelig overdriver jeg. Jeg har også et par mord med hist og her - - fordi det er jo en krimi. Men bag det hele ligger også - - den skinbarlige, rigtige historie om - - hvordan magten måske - - er ved at slutte sig omkring sig selv. Og det er jo den, jeg lukker op i mine bøger. Da jeg var barn, var jeg supergod til at digte historier. Jeg kunne lave eventyr for mine brødre. Jeg har fem brødre og søstre, og jeg var den mindste. Så de syntes, at det var lidt sjovt, at lillebror - - han hele tiden kunne finde på noget nyt. Og det var store, fantastiske fortællinger - - om det, jeg var optaget af. Jeg var meget optaget af fodbold. Så det var mig selv, der blev spillet ind på landsholdet. Og pludselig var jeg stjerneangriberen - - som Danmark lige manglede på det tidspunkt. Det er hele den der måde at digte på. Og det med at få indfald til, hvad jeg skal skrive om. Og det tror jeg er, fordi jeg fik lov til at bruge - - min fantasi fuldt og helt, da jeg var barn. Det var skide sjovt at lave journalistik. Men det er endnu sjovere at lave fiktion. Alle de vilde ting, som jeg ved er virkeligheden i politik - - men som man ikke kan skrive - - i en journalistisk artikel - - det kan jeg digte videre på her. Og jeg lover jer, at de magtkampe, der er - - og måden, man forsøger at udmanøvrere hinanden på - - i politik, som ikke er kendt af almindelige mennesker - - det er dem, I får, når I læser mine bøger.