Danmark kunne være gået i alle mulige retninger.
Danmark kunne være blevet en kommunistisk stat.
Det samfund, vi kender,
har ikke fundet sin form endnu.
Der var korrupte politibetjente -
- og der var mange.
Der var modstandsfolk -
- som havde troet,
at efter befrielsen ville de få en vis -
- indflydelse i det samfund, der kom.
Det fik de aldrig rigtigt.
Der var hjemvendte SS soldater,
som skulle forsøge at integrere sig -
- i samfundet igen.
Danske SS-soldater,
som havde kæmpet i tysk tjeneste.
Og så var der denne her håbløshed -
- som er mere og mere trykkende.
Det var et samfund,
der simpelthen var sprængfyldt af konflikt.
Det er den arena, jeg går ind på
og prøver at fortælle ud fra.
Så det er sådan et sted, hvor intet er
faldet på plads -
- og alt stadigvæk er muligt.
Der er en stor historie, også i bogen -
- som man kalder Påskekrisen i ‘48.
Hvor man var overbevist om -
- at Danmark stod lige foran et kommunistisk kup.
Og man gjorde alle mulige tiltag.
Der er ingen, der stadigvæk i dag
ved, om det var rigtigt.
Men der var forlydender
og stærke bevægelser fra Polen -
- og andre steder, hvor det så ud som om, at Danmark kunne blive det næste.
Danmark fortsatte jo -
- sin politik efter krigen,
med ikke rigtig at tage stilling.
Vi fortsatte med at sætte os i midten.
Det er aldrig godt i en storpolitisk konflikt -
- at man ikke kan vælge side.
I sidste ende var det jo nok
NATO medlemskabet -
- det der dengang hed
Atlanterhavspagten -
- der gjorde, at vi endelig valgte side.
Danmark oplevede for første gang
at have et korrupt politi.
Man skal forstå en ting
omkring politibetjente på det tidspunkt.
De var ekstremt pressede.
Først havde de brugt de tre første år af besættelsen -
- på at gå tyskernes ærinde.
Vi havde jo en fantasi om, at vi var frie,
selv om vi var besatte -
- fordi vi havde en samarbejdspolitik.
Men betjentene blev sat til -
- at arrestere modstandsfolk og overlevere dem til Gestapo.
De blev sat til at gå tyskernes ærinder -
- og det skabte også stor modvilje
mod politiet i befolkningen.
Takken for at have gjort det.
Det var at blive sendt
i koncentrationslejr i ‘44.
Det vil sige blive udsat
for en tilfangetagelse -
- som var traumatiserende og ødelæggende.
De kom hjem med ar på sjælen,
som fortsatte resten af livet.
Da de så endelig kom hjem,
så blev de genindsat i deres stillinger -
- uden behandling.
De havde jo allesammen PTSD.
Det var ikke noget, man kendte til dengang.
Så blev de yderligere presset,
fordi moralen var lav.
De havde det meget, meget skidt.
Og det er den måde -
- at sort børsen på det tidspunkt
kunne komme ind under huden på dem.
Deres leveforhold blev ikke bedre.
og lige så langsomt, så eroderede
etatens høje moral.
Mange blev korrupte.
Jeg har stor sympati for betjentene.
Jeg synes, det er uretfærdigt at sige, at de bare er korrupte -
- fordi de var grådige.
De blev ikke behandlet godt, på nogen måder.
I romanen er det en gendigtning af
dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.
Men det oprindelige mord,
eller det autentiske mord -
- det blev sådan et symbol
på en mørk efterkrigstid.
Det var meningsløst,
virkede det til, blodigt, brutalt -
- ritualiseret på en mystisk og gådefuld måde.
Det skræmte befolkningen helt vanvittigt -
- der blev skrevet om det i månedsvis.
På et tidspunkt,
der arbejdede der -
- over hundrede politibetjente på det mord.
Det blev betragtet som det vigtigste
mord at opklare, for at få ro på.
Og det var jo i kølvandet på andre mord.
Det var en tid med mange uopklarede mord.
Men det her fremstår altså som symbolet -
- på denne her -
- efterkrigstid, hvor ingen rigtig
kunne finde rede i, hvad der var hvad.
