Ole Christian Madsen - Kvinden fra Californien

Grunden til, at jeg godt kan lide at fortælle om fortiden, er - - at jeg kan gå ind og arbejde med at højne konflikten. Jeg kan lave lidt større drama. Jeg er ikke bundet af virkelige socialrealistiske faktorer. Altså: Sådan er Danmark ikke. Jeg kan digte lidt videre på fortiden. Jeg forsøger også at trække tråde fra fortiden til nutiden, så meget jeg kan. Jeg forsøger at lave et spejl på os selv. Jeg hedder Ole Christian Madsen. Jeg er filminstruktør og forfatter. Jeg har lavet film som ‘Flammen og Citronen’ - - jeg har lavet ‘Edderkoppen’, ‘Nordkraft’, og nu har jeg skrevet en roman - - der hedder KVINDEN FRA CALIFORNIEN - - og som er andet bind i min dekade-serie. En krimiserie, som springer ti år i tid. Hver gang. KVINDEN FRA CALIFORNIEN handler om en politikommissær, der hedder Jens Møller. Jens Møller var Villy Falks unge assistent - - i bog ét, hvor han var en - - plaget mand. Plaget af genfærd, plaget af sit ægteskab, plaget af utrolig mange ting. Jens Møller har trukket sig selv ud af den Amager-slum - - og den forfærdelige fattigdom, han kom fra - - og ind i politiet, hvor han her laver en karriere - - og bliver politikommissær på rekordtid - - i Rigspolitiet med ansvar for drab. Den her lille forkomne politikommissær fra Danmark - - lidt genert - - taler udmærket engelsk, fordi hans mor var amerikaner. Han kommer så til det her buldrende Hollywood - - med alle filmstjernerne, med alle de røde løbere og alt det glitrende lys - - fordi han skal opklare en sag om en død dansk diplomat - - som er fundet i en park - - Griffith Park i Los Angeles, ved Planetariet - - hvor hun tilsyneladende har begået selvmord. Hun har pistolen i hånden. Hendes hoved er skudt i stykker - - men Jens Møller opdager hurtigt - - at der er nogle ting i den her sag, som han ikke synes passer. Problemet for Jens Møller er, at han i Los Angeles ikke har nogen - - han har ikke nogen jurisdiktion, han kan ikke selv gå ud og opklare - - fordi han er dansk betjent, så han må hele tiden - - gå undercover eller opklare på skrømt. Men han finder frem til nogle sammenhænge, som peger på - - at især efterretningstjenesterne er indblandet i denne sag. At store statslige interesser er på spil. KVINDEN FRA CALIFORNIEN udspiller sig i 1958. Det er en af de mest kuldslåede perioder i den kolde krig, hvor - - de to stormagter, USA og Sovjetunionen - - og selvfølgelig også de øvrige vestlige lande - - kæmpede om - - hvad skal man sige - - det ideologiske overtag i verden. Man fik oprustet med atomvåben i en grad, så man kunne udslette verden - - en million gange eller deromkring. Man forsøgte at sabotere hinanden på alle de måder, man kunne, ved at bruge sine - - efterretningstjenester, især KGB og CIA - - PET var også involveret, hele den der måde - - man lavede en slags - - i dag ville man kalde det en cyberkrig, kan man sige - - hvor man forsøgte at stikke og underminere hinanden. Det var en lidt vild tid, fordi atomtruslen jo hele tiden lå over - - hele verden. Enhver lille - - international konflikt mellem stormagterne kunne afføde - - en ny verdenskrig med atomvåben - - hvor vi så alle sammen ville blive til aske. Koldkrigen er en ekstremt interessant periode, fordi det er også her - - hvor efterretningstjenesterne har vokset sig meget store. Efterretningstjenesterne før Første Verdenskrig var ret begrænsede. Altså de fandtes - - men de havde slet ikke den indflydelse og den magt - - som de fik efter Anden Verdenskrig. Man byggede dem selvfølgelig op - - fordi man skulle finde ud af, hvad fjenden lavede. Man skulle have kontraspioner i landene - - de forskellige lande. Man skulle kunne holde øje med, hvad fjendens aktiviteter var. Fjenden var i det her tilfælde, set fra vores side - - det var Rusland, altså Sovjetunionen. Det er altså det her klima - - som Jens Møller i KVINDEN FRA CALIFORNIEN - - rejser til USA med. Dekade-serien er ikke virkelighed. Det er ikke sådan, som det var. Det er en dramatisk, højnet fabuleren. Man kan kalde det en sampling. Det er en sampling over vigtige - - kriminalistiske begivenheder, som jeg så har omformuleret og digtet videre på. Så det er på den måde ren fiktion. Da jeg startede med at skrive dekade-serien - - der var en af de ting, der var sværest at lægge fra mig - - det var budget, fordi hver gang jeg skrev noget - - som var dyrt at lave på film, så tænkte jeg: Ej, det kan vi aldrig få lov at lave. Det kommer aldrig til at ske. Indtil det gik op for mig: Jamen, det skal jo heller ikke ske. Det skal jo kun stå her. Men det absurde var - - det tog lang tid, jeg kunne ikke rigtig slippe det. Det blev ved med at ligge på rygmarven - - at jeg var nødt til at tænke økonomisk over det her. Indtil på et tidspunkt - - hvor jeg så endelig slap det, og så - - skrev, hvad jeg ville. KVINDEN FRA CALIFORNIEN foregår i 1958 - - men den spejler på mange måder den tid, vi lever i, og især spejler den - - på et af punkterne, der handler om ideen om sandhed. Det vil sige, hvad er sandt i dag? Den fortælling - - der bliver fortalt til os igennem medier - - igennem sociale platforme, igennem magthavere - - er den sand? Eller er det bare en fortælling, der er gældende? Og det er et af bogens ret store temaer: Fortællingens magt. Den, der styrer fortællingen - - har sandheden, selvom fortællingen ikke nødvendigvis er sand. Det er jo noget, vi kender i dag. Steve Bannon, som var Trumps chefideolog i hans første periode - - han havde det her mantra, der hedder: Flood the zone - - med shit. Det betød, at man skulle sende så mange informationer - - så mange fortællinger ud til folk - - så de fór fuldstændig vild i dem og ikke anede, hvad sandheden var. Og så skulle man vælge den fortælling, man gerne ville have gjort gældende. Enormt manipulerende, enormt voldsomt at gøre det til en ideologi - - eller et mantra. Men det er altså den måde, som man orienterer sig. Og det gjorde man også - - det handler bogen meget om, fordi det har altid været efterretningstjenesternes våben. Det er, hvad er det for en fortælling, man kan implementere i folk.