Morten Münster - Afdelingen for magisk tænkning

Vi ved jo godt, at vi burde bevæge os noget mere. Vi ved godt, vi burde spise flere grøntsager. Vi ved godt, vi kigger for meget på telefonen. Vi ved godt, at et godt parforhold bliver bedre af dybe samtaler - - og ikke af at sidde og brage Netflix - - til man falder i søvn på sofaen, mens man ligger og savler. Så hvorfor gør man det så ikke? Svaret er meget enkelt. Det er, fordi vi ikke har energi. Vi har ikke tid, vi har ikke mere kognitiv båndbredde. Så nu har man to muligheder. Enten ser man det i øjnene, og så bruger man uanede mængder - - af tid på at gøre noget ved det. Det er det smarte og det kloge. Eller også gør man noget helt andet. Man opfinder bare en parallel virkelighed - - hvor alt bliver bedre i morgen, uden vi gør noget ved det. Og så har jeg bare lyst til at sige: Velkommen til afdelingen for magisk tænkning. Jeg hedder Morten Münster. Jeg har skrevet bogen Afdelingen for magisk tænkning - - og det utrolige potentiale i middelmådighed. Og den handler sjovt nok om, hvorfor vi langt de fleste steder - - både i vores privatliv og på arbejde burde sænke vores standarder. Burde være lidt mere middelmådige. Burde stoppe med at forbedre ting for faktisk at få et bedre og lykkeligere liv. Magisk tænkning er denne her fuldstændig unikke kombination af - Så det er her, vi tænker, at der bliver mindre travlt efter sommerferien. Eller ... Den 45-årige mand, der sprinter rundt på en 7-mandsbane og tror - - han kan gøre det uden at få en kæmpe forstrækning i baglåret. Det er også organisationer, der køber uduelige elastikker - - til deres medarbejdere og tænker, at så får de en meget bedre sundhedsprognose. Det er eksempler på magisk tænkning. Det farlige ved magisk tænkning er jo - - at man enten ikke gør noget, fordi man lever i et parallelt ønskeunivers. Hvor ingen handling giver kæmpe resultater. Eller nærmest endnu værre, at man faktisk yder en ret stor indsats - - men absolut ikke får noget for sin energi. Så det er her, hvor vi vi køber - Og så tror vi, det kommer til at gøre en forskel for vores sundhedsprognose - - selvom vi inderst inde ved, at det er røvkedelig træning. Det er at passe rutiner med søvn. Lade være med at sidde og hamre rødvin, inden man går i seng. Så faren ved magisk tænkning er dels, at man ikke gør noget - - og den anden, at man gør en masse ting - - som bare overhovedet ikke virker. Så kan man leve med skammen og skylden bagefter. Modgiften til magisk tænkning - - har to trin. Det første er, man indser. Man blotlægger den magiske tænkning - - og godt ved, at man står og hamrer blår i øjnene på sig selv. Man ser det, for hvad det er: Urealistisk ønsketænkning. Og det andet er, at man omfavner middelmådigheden. For en af grundene til - - at vi elsker at bruge magisk tænkning, det er den bekvemme coping-mekanisme. Der er altid varmt under dynen - - i afdeling for magisk tænkning. Og hvis vi vil ud af den - - kræver det, at vi sænker ambitionerne for vores adfærd og lever med - - at vi er uperfekte, så vi kan holde fast i de her vaner over længere tid. Grunden til, at middelmådighed - lidt paradoksalt - - er vejen til at blive ekstraordinær - - er, at vi skal lige skynde os at omdefinere - - hvad ekstraordinær betyder. Fordi jeg er ligeglad med folk, der går til OL. Jeg er ligeglad med CEO’s for store virksomheder, hundredtusind mennesker. Jeg taler om normale mennesker som dig og mig. At være et normalt ekstraordinært menneske. Det kræver, at man kan levere på sin - Man skal også hjælpe sin mor og far med at logge ind med MitID. Altså, det er en fuldstændig endeløs række af forpligtelser, vi har. Når vi forsøger at blive ekstremt gode til en af dem - - så har vi en tendens til at lade resten af dem sejle. Jeg ønsker, at vi omdefinerer, hvad det vil sige at være - - et ekstraordinært menneske. Et ekstraordinært menneske, i den normale verden - - det er folk, der kan levere ret godt på hundrede forskellige ting. Frem for at være ekstraordinære - - på en af siloerne. Og hvis vi ikke kan finde ud af at være middelmådige - - og skrue ambitionerne en lille smule ned i forhold til vores arbejde - - i forhold til vores venskaber - - så bliver det næsten umuligt at levere ret godt på alle parametrene. Hvis du gerne vil lykkes med at ændre vaner over lang tid - - så kan du ikke undgå at skulle forholde dig til - - din egen middelmådighed. Fordi du bliver syg, fordi der kommer problemer på arbejdet. Fordi din chef synes - - du skal lave tusind nye ting, fordi din medarbejder siger op. Livet er ekstremt svært. Og hvis du kun kan overleve de dage - - hvor alt går som det skal, hvor du kan levere til 100% - - så kommer du aldrig til at lykkes over tid. Og problemet med mennesker er, at vi prioriterer - Og med det mener jeg, at mennesker ofte tænker: I næste uge, hvor meget kan jeg løbe? Hvor mange mails kan jeg svare på? Hvor mange vidunderlige samtaler kan jeg have med mine venner? Hvor meget kan jeg nå at træne? Hvor mange bøger kan jeg nå at læse? Men alt, der handler om succes i det rigtige liv - - handler om succes i det lange løb. Så vi skal starte med at spørge os selv: Hvad tror vi vil være realistisk at kunne gøre over et år? Over tre år, hver uge, måske tre til fem gange om ugen? Det er let at ændre en vane. Men det er nærmest umuligt at holde fast i en vane over længere tid. Så er du klar? Hemmeligheden bag bæredygtige vaner er: Jeg ved, det lyder ekstremt banalt, og det er, fordi det er det. Men det største problem med vaner er sjovt nok, at man stopper. Så vi starter med at løbe, på et tidspunkt så gider vi ikke mere. Vi starter med at have ny vane med vores inbox - - men så dropper vi den, fordi vi fik travlt. Vi starter med at have en ny idé efter sommerferien om - - at vi skal stå og lave squats sammen med vores kollegaer - - men det gled ligesom lidt ud i sandet. Hvad er svaret på at gøre noget ved det? Det er, man skal modstå hjernens evolutionære lyst - - til det, man kalder sort/hvid-tænkning. Altså enten løber jeg tre gange om ugen, eller så gør jeg ingenting. Enten tager jeg 20 squats med min kollega, eller også gør jeg ingenting. Enten går jeg altid i inbox zero - - eller også dropper jeg bare den der nye vane. Enten kigger jeg overhovedet ikke på Instagram efter klokken otte om aftenen - - eller også ligger jeg og doom-scroller til klokken to om natten. Og hvordan gør man noget ved det? Man skal omfavne sin egen middelmådighed. Så det er to squats i stedet for tyve. Gå en tur rundt om blokken i stedet for at løbe. Det er den fleksibilitet, vi skal have i hjernen. Man skal tænke på, når man starter en ny vane - - der er faktisk kun én opgave, og det er - Man skal aldrig stoppe helt. Og det kræver fleksibilitet. Det kræver, at man kan omfavne sin egen middelmådighed. Det kræver, at man kan være realistisk. At man kan skuffe sig selv igen og igen - - og stadig blive ved med at komme op på hesten.