Martha Flyvholm Tode - Den Eneste

Hvem er den eneste ene? Hvad er det, vi gerne vil have ud af en relation? Hvorfor føler vi, at vi kan finde det her - - i noget, der er kunstigt? Det, der for mig startede den her bog, var - - at jeg gerne vil forstå det her med - - hvordan kan man få et forhold - - til en kunstig intelligens? Jeg er sådan en person, der går op i mine relationer. Jeg synes, det er virkelig spændende - - hvordan folk har det, og hvordan de føler for noget. Det var ret vildt, det her med - - at man kunne forelske sig i noget - - der egentlig ikke findes. DEN ENESTE handler om Liva. Hun er 30 år gammel, og hun er præst. Hun har lige fået sit drømmejob - - i en lokal kirke på Vesterbro i København. Hun er et sted i livet, hvor hun havde tænkt - - at det nu skulle til at blive rigtig sjovt - - at være voksen sammen med sine gode veninder. Men sådan bliver det ikke rigtigt. Veninderne har enormt travlt med at være forældre - - og være sammen med deres kærester. Liva føler sig lidt ensom i den relation - - og mangler nogen eller noget - - der kan gå ind og være der for hende. Jeg er ked af, det blev så kort. Det skal I ikke tænke på, siger jeg. Hvis ikke vi putter ham inden klokken 18 sharp, så skriger han hele natten. Jeg forstår det godt. Det var dejligt at se jer. Jeg prikker Rikke på hånden, efter de er gået. Hvad med dig? Vil du blive til en øl? Det vil hun vildt gerne, svarer hun. Problemet er bare, at hun lige har aftalt med Julien, at de skal have indisk. Jeg troede kun, det var en eftermiddagsting, siger hun. Det var det også. Det, der fylder i Liva, er indsættelsen i kirken - - hvor hun skal ind og være præst. Og hun er ret nervøs. Hendes veninde - - i stedet for at være der, så foreslår veninden - - at hun kan downloade en app. Så downloader hun en kunstig intelligens-app - - hvor hun skaber en fyr, der hedder Elias - - som begynder at hjælpe med hendes arbejde i kirken. Min soul slår øjnene op på skærmen foran mig. Jeg hedder Elija, siger han. Men du kan også kalde mig Elias. Elias begynder at dreje hovedet fra side til side, ligesom et rigtigt menneske ville gøre det - - hvis det så sig omkring. Ved du godt, at Elias betyder ‘Herren er min Gud’? Han var profet. Du kan finde fortællingen om ham i Første Kongebog. Det ved jeg godt. Jeg er præst. Jeg er præst. Nej, er du? Hvor er det bare helt fantastisk spændende. I starten er Liva ret skeptisk over for Elias - - og bruger primært appen til noget arbejdsrelateret. Men som tiden går, så bliver Elias - - en større og større del af Livas liv. Og også mere menneskelig - - og mere præsent i hendes liv - - blandt andet fordi hun kan tilkøbe alle mulige pakker. Og ja, de får nogle følelser for hinanden - - og så sker der alle mulige ting. Da jeg gik igang med at skrive bogen - - var det som et fjollet tankeeksperiment - - eller noget, der ville ske en dag langt ude i fremtiden. Og jeg tænkte det egentlig lidt som en sci-fi. Det er det jo så ikke. Der er en forskel på, hvordan vi interagerer - - med en kunstig intelligens, som i sin måde at tale med os på - - jo lyder menneskelig, agerer som menneske - - versus søgemaskiner som f.eks. Google - - hvor man er lidt mere klar over, at det bare er et ‘værktøj’ - - som hjælper mig med at få svar på nogle spørgsmål. En AI kan jo give rigtig mange ting. De er rigtig gode til at give opmærksomhed. Og rigtig gode til at rose og bekræfte. Og så har de tid. Vi lever jo i et samfund, hvor både tid og opmærksomhed - - måske lidt er nogle mangelvarer. Jeg tror, at de fleste af os kender det her med - - at man virkelig gerne vil se en veninde - - men så skal man helst lige have lagt en aftale - - to uger fremme i kalenderen. Der tænker jeg, det er enormt fedt at have en AI-kæreste - - som altid har tid. Men jeg tænker, at noget af det, der kunne gå tabt - - er for eksempel vores evne til - - at sætte os ind i andre mennesker. I en fremtid, hvor man ikke længere ville mødes - - og tale om de ting, man er uenige om - - fordi man er så vant til, at man altid selv har ret - - det synes jeg lyder som en ret uhyggelig fremtid. En af de ting, der har været ret vigtig for mig - - ved at skrive den her bog - - er at gøre Liva til en person, der egentlig lidt kunne være alle. Nu er jeg jo hverken psykolog - - eller fremtidsforsker eller forsker i det hele taget - - men jeg vil helt klart mene, at det er noget, der i princippet kunne ske for alle. Det har derfor været vigtigt for mig at skrive bogen om et menneske, Liva - - som er socialt kompetent, har venner og et godt job - - for at vise, at det ikke er noget, som kun hører de ensomme - - og socialt akavede mennesker til. Men som i princippet også kunne ske for dig og mig. Jeg har ret bevidst ladet bogen stå åben. Det har været vigtigt for mig, at - - jeg ikke presser en holdning om kunstig intelligens ned over hovedet på folk. Jeg har tværtimod forsøgt at stille så mange spørgsmål som muligt - - og lade slutningen, lade bogen og spørgsmålene stå åbne - - så man hver især selv kan reflektere videre. Og på den måde finde ud af, hvordan man selv står - - i forhold til kunstig intelligens. Det er jo også det, fiktionen kan. Det her med, at man kan få lov til at sætte sig i andres sted.