Bagom forfatterne
Malene Ravn - Den virkelige verden
Men intet går som planlagt, og patienterne lider voldsomt. Så hvorfor fortsætter lægerne?
DEN VIRKELIGE VERDEN er en roman om magt og ansvar, frigørelse og håb – inspireret af de virkelige begivenheder på Frederiksberg Hospital i 1960’erne.
View transcript
Der kunne være øjne i rummet, som stirrede på dem. De kunne føle, at deres ben forsvandt ned i jorden. Det var en farlig behandling, og mange af patienterne led umådeligt meget med det. Nu er vi nede i kælderen under hospitalet, hvor patienterne blev behandlet. Det var sådan, at de blev ført ind i behandlingsrummet en ad gangen - - fik LSD. De mærkede ikke så meget i starten. De blev måske lidt svimle - - fik lidt kvalme, nogle kastede op. Nogle af patienterne har beskrevet, hvordan de havde en voldsom angst fase - - de skulle igennem - - før de kunne opnå noget med behandlingen. Men for nogle blev den angst altså så overvældende - - at den aldrig rigtig forlod dem. Behandlingen varede i mange timer, hvor patienten lå alene. Der kom kløer ud af væggene - - gulvet blev levende - - måske kravlede det med rotter eller slanger. Alt hvad du kunne være bange for - - blev ligesom forstærket i det her rum. Hele din opfattelse af dig selv - - afgrænset fra verden går i opløsning - - og derfor kan det være ekstremt skræmmende - - og også ekstremt dejligt at være på LSD. Det kommer an på, hvad du kommer med. Du får mere af det, du allerede har. Så alt fra det mest rædselsfulde mareridt, man kan forestille sig - - til det mest himmelsk-vidunderlige - - kan man opleve på LSD. Patienterne oplevede jo begge dele. De fik ikke rigtig nogen hjælp til at bearbejde det. Og mange af dem led jo af flashbacks bagefter. Sådan at de fuldstændig uden varsel - - kunne være i trippet igen. De kunne sidde hjemme i stuen, og så kommer der ansigter ud af væggen. Det var alle slags psykiatriske patienter, der blev behandlet hernede i kælderen. Behandlingerne startede i 1960 - - og der var man ikke kræsen. Det var alt fra folk, der stammede - - til virkelig svære neuroser, angst og depressioner. Dengang var diagnoserne også anderledes - - end de er i dag. For eksempel behandlede man homoseksualitet - - transvestitter og biseksuelle med LSD hernede. Selv om de protesterede, så blev de overtalt til at modtage behandling. Lægerne troede, at LSD kunne kurere sindet - - men det var jo ikke resultatet. Konsekvenserne af de her behandlinger har været fatale. Der har været selvmord. Der har været mord. Der har været misbrug efterfølgende - - og der har været rigtig mange ødelagte liv. LSD er et bevidsthedsudvidende stof. LSD står for Lyserg-Syre-Diethylamid. Det stammer fra en svamp, der hedder meldrøje - - som vokser på rug. LSD blev fundet ved et tilfælde - - i 1938 i Schweiz på et laboratorie. Men det er faktisk først i efterkrigstiden - Men det er faktisk først i efterkrigstiden - - efter anden verdenskrig - - at man begyndte at interessere sig for LSD. Man troede simpelthen, at man kunne bruge LSD som et sandhedsserum. Så i kampen mod russerne, begyndte man arbejdet. CIA var meget involveret i at eksperimentere med - - hvordan LSD kunne påvirke hjernen. En sidehistorie til det her er - - at CIA faktisk var dem - - der leverede LSD til hippiebevægelsen i USA. Det gjorde de fordi, man ønskede at se - - hvordan LSD ville virke i befolkningen - - hvis almindelige mennesker tog LSD. Men her hjemme i Danmark - - der var det altså først og fremmest Frederiksberg Hospital - - at man gik så vidt, som man gjorde. Det har ikke været hemmeligt, at det foregik - - men hvad der egentlig foregik - - er det nok de færreste, der har gjort sig begreb om. Jeg har kendt til den, fordi jeg har familie - - som har fået behandling af overlægen her på hospitalet. Jeg vidste da jeg var barn, at min papfar havde været patient - - og jeg havde hørt det her med kælderen under Frederiksberg Hospital. Når han så døde her for nogle år siden - - så besluttede jeg mig for at undersøge, hvad det egentlig var, der var overgået ham dengang. Og så åbnede denne her fortælling sig for mig. Jeg læste den ene journal efter den anden - - hvor man kunne se, hvor nytteløst det var - - at det blev værre og værre for den enkelte. Det var rædselsfuldt. Det fyldte mig med sorg, simpelthen. Og den sorg tror jeg også, man kan mærke i romanen. -Det er også en af grundende til - - at jeg syntes, det var meget vigtigt at fortælle denne historie. Noget af det, der interesserede mig, da jeg skrev romanen var - - hvordan lægerne kunne blive ved og ved - - med at give denne her LSD behandling - - selvom det faktisk gik galt fra starten. De blev ved i over ti år. Et af svarene på det, tror jeg, handler om magt - - og om hvordan magt arbejder. Både i det enkelte menneske, men også i systemer. Det kan være, du går ind i arbejdet med stor idealisme - - og i det øjeblik du får magt - - så forandres du som menneske. Du bliver simpelthen en mere usympatisk person - - hvis ikke du hører til en af de sjældne. I tresserne har det jo været meget synligt - - fordi hospitalet på det tidspunkt var en meget disciplinær institution. Der var ingen der, sagde overlægen imod. Overlægen var enevældig. I dag er man jo begyndt at forske i bevidsthedsudvidende stoffer igen. Heldigvis. Alt tyder faktisk på, at hallucinogene stoffer kan bruges i terapi. Det kan virke tilsyneladende mod angst, PTSD og depressioner. Så lægerne havde faktisk fat i noget dengang. De anede bare ikke, hvad de havde med at gøre. Doserne var alt, alt for høje. Det er jo meget nemt at udpege lægerne som skurke. Det var de også. Det var forfærdeligt, det der skete. Men også meget menneskeligt, tror jeg. Dels har de jo ønsket at hjælpe - - og dels har de været drevet af deres eget begær. Jeg tror, mange vil kunne genkende de følelser, der er på spil i romanen - - selv om det er en ekstrem fortælling.
Bagom forfatterne
Bagom forfatterne
Carsten Juul - For dine synders skyld
Bagom forfatterne
Henrik Wivel - Vilhelm Hammershøi
Bagom forfatterne
Lars Kjædegaard om sit forfatterskab
Bagom forfatterne
Martha Flyvholm Tode - Den Eneste
Bagom forfatterne
Poul Madsen - Kejseren af Christiansborg
Bagom forfatterne
Rufus Giffords tale til grønlænderne
Bagom forfatterne
Rosalinde Mynster - Skønheden
Bagom forfatterne
Jacob Mark - Signalfejl
Bagom forfatterne
Jung Chang - Flyv Vilde Svaner
Få adgang til denne video og mange flere spændende videoer, artikler og gode priser på bøger. Det, og meget andet får du hvis du melder dig ind i Gyldendals Bogklubber i dag.
Opgrader dit medlemskab for at få adgang til videoen...
For at få adgang til denne video skal du være betalende medlem af Gyldendals Bogklubber. Opgradér dit medlemskab i dag og få fordelene med det samme.
- 20% rabat på alle køb
- Bonus på 5%
- Fri fragt
- Adgang til Chapter
89 kr./md.