Kim Leine - Karolines Krig

Hvem er Putin? En gåde? Han er en stor gåde. Men jeg kender folk, der arbejdede tæt sammen med ham - - og de siger, at han er nem at arbejde sammen med. Han overholder aftaler. Han taler ordentligt til folk. I hvert fald dem, der er under ham selv. Dem der er sådan lidt højere oppe - - dem kan han godt lide at nedgøre og være dominerende over for. Men generelt er han sådan retlinet, disciplineret mand - - der ikke drikker sig fuld i tide og utide, som Boris Jeltsin gjorde. Og så er han selvfølgelig en tyran og en kleptokrat - - som misbruger det russiske folk for egen vinding. Man kan også kalde ham edderkoppen midt i spindet - - mafiabossen, godfather i Rusland de sidste 24-25 år. Mit navn er Karoline Blicher, siger hun. Jeg er Danmarks statsminister, og jeg er kommet til Rusland for at skabe fred. Karoline Blicher er nationalkonservativ politiker. Nogle vil kalde hende populist, nogle vil kalde hende xenofob - - nogle vil kalde hende Machiavellisk. Fordi hvad er hun egentlig inderst inde? Det kan være, det forbliver en gåde gennem hele triologien - - men i hvert fald er hun et magtmenneske. Hun har én ting i sigtekornet fra dag ét - - og det er at komme til tops i dansk politik. Men når hun så er der - - så er hun ligesom den sejrende hær - - der har løbet al modstand ned og befinder sig ude i vildmarken. Og endelig ser sig om og tænker: Var det så det? Og det er der vi finder Karoline i bind tre. Men hun er et magtmenneske, og en højre populist - - kan man godt kalde hende, og en del af den højrebølge - - der er i gang globalt i politik. Nu lader det til, at Donald Trump så taber valget. Det tror jeg, at han gør. Men der er så mange andre autokratiske typer rundt omkring. Viktor Orbán selvfølgelig og Modi i Indien - - man kan nævne rigtig mange. Det hele begyndte nytårsaften 1999 - - hvor Boris Jeltsin i et af sine klare, måske ædruelig øjeblikke - - overgav magten til Vladimir Putin. Det var indledningen til, hvad man kan kalde - - det autokratiske århundrede, som vi ikke har set enden på endnu selvfølgelig - - og som indtil videre har ført Europa ud i en kæmpestor katastrofal krig. Det er lidt den bølge, Karoline Blicher, er koblet på - - eller har koblet sig selv på for at nå til tops. Og spørgsmålet er selvfølgelig, var det et godt valg - - eller var det et dårligt valg? Det vil vi måske få et svar på i KAROLINES KRIG. Alle vender sig om og stirrer. Putin står ubevægelig i nogle sekunder - - som en robot der venter på at nogen skal trykke på en knap - - så går han på sin velkendte mekaniske måde over mod bordet - - direkte hen til Viktor Orbán og tager ham i hånden. Orbán springer op og ryster hans hånd og klapper ham på skulderen. Vladimir Vladimirovitj, gamle ven, godt at se Dem! Putin svarer gemytligt, og Karoline iagttager ham nøje. Hun genkender måden han taler på, hvordan læberne bevæger sig - - mens resten af ansigtet er stift - - på nær øjenbrynene der hele tiden bevæger sig. Er det noget en skuespiller ville kunne lære? spørger hun sig selv. Hun har været tæt på Putin flere gange, men ikke siden pandemien - - og det siges at han har ændret udseende siden - - muligvis som følge af en kræftsygdom og behandlingen med steroider. Han er i hvert fald blevet mere rund i det, og kinderne - - der tidligere var indfaldne og farveløse, er blevet fyldige og rødmossede. Jeg kan forstå at I er startet uden mig - - siger Putin belevent og sætter sig for enden af bordet. Han folder hænderne, læner sig frem for at vise at nu overtager far - - og lader blikket skanne de tilstedeværende. Et øjeblik fikserer det Karoline. Noget i hans øjne ændrer sig - - så lader han blikket glide videre. Ja, jeg blander meget fiktion og virkelighed. Det synes jeg er sjovt at gøre. Men det er også en balancegang. For hvor tæt på skal man gå? Hvor meget kan man stjæle fra folks liv? Hvad kan man tillade sig at gøre? Og hvad kan man tillade sig, at lade dem gøre? Hovedreglen for mig i denne her, som man kan kalde en samtidsroman. Der er andre regler, når det foregår i 1700-tallet. Ingen tvivl om det. Jo tættere på man kommer nutiden - - desto flere overvejelser udløser det hos mig selv. Men det er også vigtigt at forstå - - at enhver roman skaber sine egne regler. Så der er ikke noget fast princip for, hvad man kan eller ikke kan. Man er nødt til at gå ind i romanens nødvendighed - - og det krav, som den roman helt specifikt kræver til fortællingen. Det jeg har valgt som hovedreglen i disse tre bøger er - - at når jeg bruger virkelige personer, som er genkendelige for alle og enhver - - så har jeg ladet dem optræde nogenlunde ukontroversielt. Jeg har heller ikke fået klager fra nogen af dem. Men hvis jeg så har brug for at nogen skal optræde kontroversielt - - eller som skurke, så lader jeg dem være fiktive og giver dem fiktive navne. Og det har været den regel, jeg har lagt ned over trilogien. Steve Bannon for eksempel, som er Karolines elsker i bind to - - og som er ødelæggelsens ideolog. Det er noget han selv har sagt, og det er han. Jeg synes ikke, at han optræder anderledes - - end han i virkeligheden er. Det synes jeg. Orbán spiller en rolle her. Det, han siger i romanen, det er noget, han siger i virkeligheden. Og det samme med Putin. Jeg bruger ting, han selv har sagt og har fået oversat det fra russisk. Så det er sådan set citater fra ham selv, jeg bruger. Jeg har været henvist til - - i modsætning til mine tidligere romaner, hvor jeg jo har været på stedet - - og hvor jeg også levede i Grønland - - for eksempel i mange år og er fortrolig med stedet - - så har jeg her været nødt til og nøjes med research. Jeg havde en billet til Leningrad den 24. februar 2022. Og jeg ringede rundt til forskellige danskere i Rusland - - og de sagde: “Du skal da bare komme. Det der med invasion, det er bare amerikansk propaganda.” Men så var der andre, der sagde: “Du må endelig ikke tage af sted, fordi de kommer.” “Putin invaderer Ukraine, så du kan få problemer hvis du rejser derover.” Så jeg var ikke derovre. Jeg har heller ikke været i Ukraine. Men jeg har haft nogle rigtig gode konsulenter - - som har været i Rusland og arbejde der i mange mange år - - og er dybt fortrolige med det politiske spil og med - - lad os sige spionage. Dansk, europæisk, russisk spionage og hvordan det foregår - - også bare hverdagslivet og hvordan tingene foregår. Så dem har jeg snakket rigtig meget med - - og de har gennemgået manuskriptet og lavet rettelser. Jeg har et følelsesmæssigt forhold til Rusland, fordi jeg har læst så meget russisk litteratur. Og den der verden er meget levende i mig. Det er en fiktiv verden, og hvor korrekt den er eller ikke er - - det skal ikke kunne sige, men det har også været et incitament - for mig, at de der følelser jeg har for det store mytiske land - - og mystiske land som Rusland er - - som jeg har været meget nysgerrig efter at undersøge nærmere. Men hvor jeg desværre aldrig har været. Døden får ham til at ligne et bedrevidende reptil. Der er trængsel ved sengen. Der er trængsel ved sengen. Solovjov støtter hovedet mod en sengestolpe - - han skjuler det meste af ansigtet med hånden og lyder som om han græder. En eller anden klapper ham trøstende på skulderen. Jurij bøjer sig over liget - - giver det nogle lussinger og løfter op i øjenlågene - - udstøder nogle vrede russiske hvislelyde. Han vender sig mod kvinden. De stirrer på hinanden. Karoline bemærker, at hendes skaldethed - - giver hende en autoritet, der virker afskrækkende på alle i rummet. Tillykke. Det har du gjort godt. Jeg gjorde det der var nødvendigt at gøre. Det vil vi lade andre vurdere. Betragt dig selv som værende under arrest. Hun trækker på skuldrene. Hvornår døde han? Han fik hjertestop for en times tid siden. Eller.