Jung Chang - Flyv Vilde Svaner

Hej, jeg hedder Jung Chang. Jeg er forfatter til VILDE SVANER, som - - udkom for over 30 år siden. Jeg har lige skrevet en bog, der hedder FLYV, VILDE SVANER. Det er en bog om min mor, mig selv og Kina. I 1978 begyndte en ny æra i Kina. . Æraen med post-Mao-reformen, da Kina åbnede dørene - - og begyndte at blive venner med Vesten. Og jeg var en af de allerførste kinesere - - der forlod Kina for at komme til Vesten. VILDE SVANER ender ved begyndelsen - - af et nyt Kina, og vi var fulde af håb. Og næsten et halvt århundrede senere er Kina kommet til endnu et vendepunkt. Landet ser ud til at vende sig baglæns - - mod de dårlige gamle Mao-dage. Så jeg tror, at min bog - FLYV, VILDE SVANER forsøger at dokumentere denne æra. I mange år ville jeg ikke skrive en efterfølger. Men i 2023 blev min mor meget syg. Min mor bor i Kina, i Chengdu. Og hun kunne dø hvert øjeblik. Jeg kunne ikke besøge hende. Jeg kiggede på min mor. Hun var fysisk meget svag, men stadig meget stærk. Og jeg så på denne ekstraordinære kvinde - - som jeg skylder meget i mit liv. Og så fik jeg den ide, at jeg måske skulle skrive mere om min mor. Min mor inspirerede mig til at skrive VILDE SVANER i første omgang. For mange, mange år siden, i 1988 - - og på det tidspunkt havde jeg boet i Storbritannien i ti år. Men i de ti år havde jeg ikke lyst til at skrive - - fordi det var for smertefuldt. Det indebærer at se bagud og indad i en fortid - - som jeg ville glemme alt om. Min far døde i kulturrevolutionen. Min elskede bedstemor, der opdrog os, døde - - jeg ville bare glemme alt om det - - og bare nyde Storbritannien, som dengang - - virkede som Mars for mig, fordi alt var nyt. Jeg var kommet til Vesten fra et helt isoleret land. Så jeg havde ikke lyst til at skrive - - men min mor kom for at bo hos mig - - hun mente, at mit talent og mit hjerte virkelig lå i at skrive. Og hun opmuntrede mig på en måde subtilt. Hun forlangte aldrig noget. Så hun begyndte at fortælle mig historier - - om min bedstemors liv, hendes forhold til min far. Da min mor først kom i gang, kunne hun ikke stoppe. Hun blev hos mig i seks måneder, og hun fortalte hver dag. Og da hun forlod London, havde hun efterladt mig 60 timers båndoptagelse. Og så satte jeg mig ned og skrev VILDE SVANER. Litteratur er frygteligt vigtig. Jeg tror, især i et undertrykkende diktatur - - jeg mener, hvor får du oplysningerne fra? Læsning er en vigtig kilde for folk til at kende sandheden. Jeg mener, det hele handler om sandhed. Et undertrykkende regime vil altid ønske at skjule sandheden. Så når folk kender sandheden - - er det et stort skridt for at komme videre - - mod at åbne deres sind. Så det er selvfølgelig frygteligt vigtigt. Jeg oversætter FLYV, VILDE SVANER til kinesisk - - og bogen vil blive udgivet i Taiwan. Der er mange millioner kinesere, der bor uden for Kina - Der er mange millioner kinesere, der bor uden for Kina - - som får mulighed for at læse bogen. Lige meget hvor meget kontrol der er - - så vil folk finde en vej. Jeg kommer fra en familie, der er vant til at betale prisen - - for at holde sig til sandheden. Under kulturrevolutionen i 1960’erne skrev min far - - til Mao og sagde offentligt, at han var imod Kulturrevolutionen. Som følge heraf blev han arresteret, tortureret, drevet til vanvid - - forvist til en lejr og døde for tidligt. Min mor var under et enormt pres for at fordømme min far - - herunder at hvis hun ikke fordømte min far - - ville hun aldrig se sine børn igen. Men min mor sagde nej, fordi hun holdt fast i det, hun mente var det rigtige at gøre. Min mor led enormt. Min mor er 94 år gammel. Hun bor stadig i Chengdu. Hun bor på et plejehjemmet. Jeg kender min mor under hendes stærke ydre. Hun vil gerne se mig ved sin side, når hun ligger på sit dødsleje. Jeg længes bare efter at flyve hen til hende for at give hende et kram - - og holde hende i hånden. Men det kan jeg ikke. Det skyldes, at de bøger, jeg har skrevet, har fornærmet det kinesiske regime. Nu er der en lov, der betyder, at enhver - - der dømmes for at have fornærmet revolutionære helte, skal fængsles eller det, der er værre. I min biografi om Mao, som jeg skrev sammen med min mand - - dokumenterede Maos dårlige styre af Kina. Selvfølgelig ville jeg være i store problemer, hvis jeg kommer tilbage til Kina. Så kan jeg ikke besøge min mor. Og det er selvfølgelig det mest smertefulde for os. Men det er den pris - - vi er parate til at betale for at skrive bøger, der forsøger at fortælle sandheden. Jeg er optimistisk af natur optimistisk. Jeg tror, det er en karakter, som jeg tog med mig fra min mors mave - - fordi min mor holdt altid fast i håbet. Uden håb, så ville hun ikke have kæmpet. Håb giver os drivkraften til at gøre noget og at kæmpe - - og gøre det, vi mener er det rigtige at gøre. I den sammenhæng er jeg håbefuld.