Bagom forfatterne

11. juni 2026

Glenn Bech og Mutti - Det skal blive godt nu

Som 27-årig mister Dorte Bech sin mand til selvmord og står alene med deres to små sønner. Den ene er Glenn Bech.

DET SKAL BLIVE GODT NU mødes Glenn Bech og hans mor i en stærk og kompromisløs samtale om barndommens kaos i Horsens, svigt, mønstre og misforståelser. Det er en bog om at vokse op i skyggen af vold, misbrug og selvmord – og om at finde styrken til at bryde med det.

Med humor, sårbarhed, varme og brutal ærlighed deler de deres historie og undersøger, hvad der skal til for at skabe et nyt kapitel.

Det er ikke kun en personlig fortælling, men et spejl for alle, der har elsket og lidt i familien. Den viser, at selv de mest skrøbelige relationer kan repareres – hvis man tør tale om det svære.

Hvis du selv sidder med svære tanker, er du ikke alene. Du kan kontakte Livslinien på 70 20 12 01.