Glenn Bech - Jeg er ikke færdig med dig

Altså, tro mig - - jeg kan ikke sætte mig ned og skrive noget - - der ikke er ild i for mig, som ikke er radikalt. Lige så snart jeg begynder at - - tage for mange hensyn eller skele alt for meget til - - hvor samfundsdebatten er, eller hvad en jury måtte vurdere - - dansk litteratur. Alt det forsøger jeg at lukke ned for, og så lader jeg bare - - denne her ‘totalskrift’ strømme igennem mig. Jeg kan ikke se meningen ved at være forfatter - - hvis ikke jeg skulle søge at sige noget sandt - - hver gang jeg skrev. ‘Jeg er ikke færdig med dig’ er en roman, der handler om Lasse - - der er i et langvarigt parforhold med Emil. Lasse har knoklet hele tilværelsen og er nået til et sted i livet - - hvor han egentlig, udefra set, godt kunne lægge våbnene fra sig - - arbejde mindre, få sig nogle sundere vaner. Og give sig hen til den kærlighed, han får fra Emil. Han har kæmpet sig fra den ene socialklasse til den anden - - men bærer alligevel på en rastløshed - - og en tomhed indeni. Lasse er svær at blive klog på. Han har vanskeligt ved at nære tillid til andre mennesker. Han har vanskeligt ved at stå ved sig selv. Han kommer til at lyve. Emil er en rummelig gut. Nogle vil mene for rummelig. Rolig. Nede på jorden. Jævn. Jeg vil ikke sige, Emil er Lasses modpol. De har også rigtig meget til fælles. Emil er ikke opvokset i Nordsjælland eller noget i den retning. Men han har trods alt været forskånet - - for de værste traumer gennem barndommen. Og har en naturlig sundhed med hjemmefra. En positiv indstilling til livet. En positiv indstilling til livet. Fuld af tillid og - - forsøger altid at se det bedste i andre mennesker. Han har måske tænkt, da han lærte Lasse at kende - - at ham kan jeg hjælpe. Siden åbningen af parforholdet har Emil overholdt samtlige aftaler - - mens jeg har brudt omtrent hver eneste. Jeg har forelsket mig og skriver lange, længselsfulde beskeder online - - ligesom på teenageværelset om natten i provinsen. Jeg fantaserer om fremmede, eller om Joey - - som er den eneste, der forstår mig; Joey, som jeg endnu ikke har mødt. Selvom Emil tog initiativet til at åbne forholdet - - blokerer han mest for alt det nye, spændende derude ... Men udgør vi ikke fortsat et team, Emil og jeg? Løser vi ikke konflikterne i fællesskab? Fordeler opgaverne imellem os? Opnår mere sammen, end vi kunne på egen hånd? Måske vi bør lukke parforholdet? Kan jeg være monogam med Emil - - og kan Emil være monogam med mig - - nu, hvor tilliden er brudt, brudt igen? Jeg låser mig inde på toilettet - - og fotograferer ned ad mig selv. Billederne lagrer jeg i en fil med adgangskode. Lasse og Emil åbner deres parforhold, som jo - - langt hen ad vejen kræver, at man er ærlige over for hinanden. Og man bliver enige om nogle rammer for, hvordan det skal udfolde sig. Men - - når man som Lasse aldrig er blevet mødt i de behov hjemmefra - - og er ret utrænet i at kommunikere ærligt og sårbart - - så får han måske sagt nogle ting, han ikke mener. Han går med til nogle ting - - hvor han ikke nødvendigvis har sig selv med. Han kender måske ikke sig selv godt nok til at vide - - hvad han egentlig længes efter og efterspørger i et parforhold. Den nære relation, om det er et parforhold - - eller hvad end det måtte være - - er typisk dér, vi bliver afsløret i - - at være de mennesker, vi dybest set er - - når vi ikke har muligheden for at holde en facade oppe. Når man laver radio og TV, så kan man jo fremstille sig selv - - som en vis person. Det kan man også slippe afsted med i overfladiske sammenhænge - - med kolleger og perifære venner. Men i parforholdet, i den helt nære relation ... Med tiden vil dine usikkerheder blive udstillet. De vil komme frem i lyset. Dine forsvarsmekanismer vil blive tydelige for den anden. Og det er også meningen i et sundt parforhold. At vi skal møde hinanden dér - - og hjælpe hinanden til at finde ud af det. De parforhold, hvor folk finder sammen på tværs af - - sociale lag, interesserer mig. Når man har en person - - som er rundet af noget trygt, stabilt og ressourcestærkt - - som finder sammen med én, som kommer fra noget rodløst og kaotisk ... Og hvordan de to nervesystemer - - på en eller anden måde spiller ind i hinanden. Hvor de også har forskellige forudsætninger for at tale om tingene - - hvor de kommer ind i parforholdet med hver deres sprog. Det kan være, at du synes, noget er grænseoverskridende. Men - - hvis jeg kommer fra et hjem, hvor der ikke findes grænser - - så er det noget, jeg skal lære fuldstændig fra bunden. Alle de der kultur-sammenstød eller socialklasse-sammenstød - - som udspiller sig i et parforhold - - det synes jeg, er spændende. Og det er også nogle problematikker - - jeg kan nikke genkendende til som psykolog. Jeg deler nøgenbilleder - - med mit potentielle engangsknald - - og går i Brugsen efter noget til nerverne; Gulddamerne undgår jeg for at holde min ånde frisk - - men hvorfor ikke en petit flaske vino? Når jeg har bundet indholdet - - og fornemmet alkoholens virkning - - til et par ekstra numre i headsettet - - må han også være færdig under bruseren. “Ready now,” skriver den fremmede. Han er allerede klar. Det sker virkelig. Jeg betaler, samler varerne. Drejer instinktivt omkring - - for også at skaffe en nødreserve af sprut - - tøver - - og fortsætter i stedet ud af butikken. Standser op og drejer igen omkring efter mere. Men behøver jeg mere? Nu skal det gennemføres, det her! Aftalen er: Han lader døren til hotelværelset stå på klem - - hvorefter han placerer sig med ansigtet i lagnerne - - numsen struttende. Forbindelsen mellem Lasse og mig ... Udover at jeg selv er uddannet og arbejder som psykolog. Og vi også er rundet af nogenlunde den samme opvækst. Så er Lasse-karakteren baseret på den erfaring - - jeg selv har gjort mig i forbindelse med min forrige bog. Hvor jeg lige pludselig slog igennem lydmuren - - og opnåede meget voldsom succes meget hurtigt. Var booket til at holde foredrag hver anden-tredje dag. Arbejdede solen sort. Jeg så ikke mine venner, og jeg fik aldrig gået ture i skoven. Jeg var ikke hjemme i det hele taget. Det der behov for at blive set og underholde - - og danse for et publikum og gøre sig til - - blev hele tiden blev fodret. Men ... Det gik også så stærkt, at jeg aldrig nåede at tage det ind - - eller bearbejde, hvad der faktisk foregik. Eller hvad jeg egentlig havde indvilliget i. Den idé, der opstod om, hvem jeg var - - var svær for mig at finde rundt i og navigere i. Lasse-karakteren går så skridtet videre. Jeg har ladet Lasse-karakteren træde ned i samtlige fælder - - man kan træde ned i, i den situation. Jeg udviklede selv en dårlig vane med - - lige at skulle have en enkelt bajer eller et glas vin - - før jeg trådte på scenen for at kunne præstere foran et publikum. Fordi det egentlig ikke er noget, jeg hviler i fra naturens side. Når det gælder Lasse, har vi en karakter - - som giver fuldstændig slip. Og som udvikler et et misbrug - - af både alkohol, men også af sex og løgn. De fælder, jeg selv var ved at træde ned i - - som pludselig offentlig og kendt person - - de fælder har jeg ladet Lasse træde ned i. Og så har jeg overdrevet det. Og jeg har leget med tanken. Jeg har på en måde oplevet nogle ting i kraft af Lasse - - hvor han ligesom kunne tage kuglerne for mig. Og så kunne jeg sidde og bearbejde det i form af at skrive om det - - så jeg selv kunne undgå kuglerne efterfølgende. Altså, samfundskritikeren er her stadigvæk. Hvis man vil, kan man jo læse alt politisk. Man kan lave det argument, at det er politisk alene at skrive en bog. Jeg er stadigvæk lige så optaget af, hvilket samfund vi lever i - - og hvor det bevæger sig hen, som jeg altid har været. Nu kommer det til udtryk på en anden måde. Vi får ikke det her ‘jeg’, der taler med nogle budskaber - - som andre mennesker ‘bare skal tage og fatte.’ Vi får en karakter, som vi kan lære at kende. Vi kan holde af ham, vi kan afsky ham. Og læseren må sådan set selv foretage sine konklusioner.