Debutanterne
Emma Rosenzweig - Jeg giver alt væk
Hør Emma Rosenzweig fortælle om sin debutroman og læse op af bogen.
View transcript
Jeg tror, det er meget normalt, at man siger - - at unge kvinder, som finder sammen med ældre mænd har daddy issues. Altså som jo betyder: Jamen de finder sammen med ældre mænd - - for at få en far, og det synes jeg - - det, synes jeg er et sjovt billede - - og det kunne jeg godt tænke mig at prøve at kigge på. På en anden måde. Så i JEG GIVER ALT VÆK - - der tror jeg mere, at jeg-fortælleren har et mommy issue - - forstået på den måde, at hun leder efter en mor - - et eller andet sted, og hun leder efter en mor - - de helt forkerte steder. Mit hus. Vi leger, at det er mit - - vi leger, at jeg bor her. Og så går jeg rundt her, på en dag som denne - - og forestiller mig, hvordan vores liv kommer til at blive - - hvad det er, der er blevet sat i gang. Jeg kaster mig ind i liv - - jeg falder ind i huse. Jeg giver alt væk er en ret klaustrofobisk fortælling, hvor man er utroligt - - meget indeni hovedet på en til tider lidt narcissistisk ung kvinde - - som kæmper med - - de forventninger, der er til hende - - og som hun ikke rigtig passer ind i. Og i og med, at hun tilbringer mere og mere tid alene - - bliver hun også mere og mere optaget af hendes kærestes eks, Maria. Og man kan sige, at denne her optagethed hun har af hende, denne her - - besættelse handler jo - - tror hun selv, rigtig meget om eksen. Men i princippet så handler den jo ikke om hende. Det er en projicering, kan man sige. Så hun ser en hel masse, som hun mangler i sig selv. Det ser hun pludselig i denne her - - forgænger. Jeg fylder 25 i dag. Jeg har den sorte silkekjole på - - jeg kan stadig passe den. Måske leder Maria efter kjolen - - måske har hun glemt den. Tanken om, at Maria kan savne den, er årsagen til, at jeg har den på. “Du har Marias kjole på,” siger manden. “Ja.” - “Er det ikke lidt underligt?” Han griner og aer mig på armen. “Jo. jeg tager den af om lidt ... Er du ked af det?” For han ser pludselig så ked ud af det. Han falder sammen ind i vores kjole. Han gemmer hovedet i os - - vi trøster ham. Jeg tror, at man kan sammenligne Maria med et spøgelse. Altså, vi bruger ordet spøgelse, når der er noget, vi ikke kan forklare. Der er et eller andet, der foregår oppe i vores hoveder - - eller et eller andet sted, hvor vi ikke rigtig forstår, hvad det er. Lad os kalde det for et spøgelse. Man kan også kalde det for et hemmeligt begær eller - - fantasi eller... Spøgelse lyder godt, fordi det er et væsen - - som kan gå ved siden af en. Jeg tror på en eller anden måde - - så forveksler hun Maria med en ond mor - - og hun forveksler hende med en - - altså en hun nærmest har en seksuel tiltrækning af. Så deres forhold er noget - - jeg-fortælleren bygger op inde i hovedet, og jo mere hun bygger det op - - jo mere forelsket bliver hun i denne her ældre kvinde. Hvorfor Maria ikke kommer til at anerkende hende, betyder ikke så meget for mig. Det som har været interessant for mig - - har været at portrættere en ung kvinde, der higer efter en anerkendelse - - fra en ældre kvinde, som hun aldrig kommer til at få - - og hvordan det tvinger hende til at kigge på sig selv. Og derfor så tror jeg, hun begynder at sammenligne sig selv - - med Maria, den ældre kvinde - - og hun begynder at tænke over: “Kommer jeg til at blive sådan?” “Kan jeg blive sådan?” “Hvor minder vi om hinanden?” Det er nok noget, mange mennesker kender. Jeg tror især kvinder kender den følelse, men jeg tror ikke, at det er... Det er ikke noget, vi særlig stolte af at tale om - - så jeg synes, at der helt klart var et interessant - - interessant feministisk perspektiv også i det der med at kigge - - på nogle kvinder altså sådan en skyggeside af - - et heteroseksuelt forhold, hvor der faktisk er et begær - - der er svært at beskrive. Jeg satte mig ikke ned og sagde: “Nu skal skrive en roman - - der handler om en ældre mand og en yngre kvinde. Jeg tror, når man skriver om kærlighed - - så er det interessant at skildre noget, som ikke er ligetil. Og det er selvfølgelig ikke ligetil når - - når der er en stor aldersforskel. Der er alle mulige parametre, der spiller ind. Der er samfundets blik på det, fordi det er - - det er en kliché på en eller anden måde. Det er en kliché, at en yngre - - kvinde finder sammen med en ældre mand, og der er rigtig mange mennesker - - som har holdninger til det. Der er kvinder, der har holdninger til det. Der er mænd, der har holdninger til det, og og det er jo - - det er jo lidt det her, jeg tror, at der mangler - - nogle fortællinger, som også handler om unge kvinder - - der fandt sammen med ældre mænd og fik et normalt liv. Altså det bliver sådan sensationsfortælling - - eller også bliver det en fortælling om overgreb. Eller så bliver det en fortælling om, at så skulle den unge kvinde - - i hvert fald videre. Hun skulle over det, eller den ældre mand skulle over det. Han skulle lige prøve det. I den her roman der er det en kærlighedshistorie - - og man kan sige, at nerven ligger selvfølgelig - - lidt i, at det svært for dem, og det er svært for den unge kvinde - - at blive mødt af de fordomme, som hun bliver mødt af - - fordi sådan er det, når man træder ind i en kliché.
Bagom forfatterne
Bagom forfatterne
Rosalinde Mynster - Skønheden
Debutanterne
Roxana Kia - Månen i min kuffert
Debutanterne
Felix Thorsen Katzenelson - Skruk skurk
Debutanterne
Sine Simonsen - De eneste i verden
Debutanterne
Barbara Gjerluff Nyholm - Små forventninger
Debutanterne
Sophie Kallehauge - Forårssind
Debutanterne
Liv Helm - MED HJERTET I HÅNDEN
Få adgang til denne video og mange flere spændende videoer, artikler og gode priser på bøger. Det, og meget andet får du hvis du melder dig ind i Gyldendals Bogklubber i dag.
Opgrader dit medlemskab for at få adgang til videoen...
For at få adgang til denne video skal du være betalende medlem af Gyldendals Bogklubber. Opgradér dit medlemskab i dag og få fordelene med det samme.
- 20% rabat på alle køb
- Bonus på 5%
- Fri fragt
- Adgang til Chapter
89 kr./md.