Barbara Gjerluff Nyholm - Små forventninger

Det der skete, lige da jeg fik denne her bogkontrakt - - det var, at min egen mor blev syg, og det ændrede mit liv - - fuldstændig fra den ene dag til den anden. Og det betød også at hele det her fokus på dating - - som jeg havde tænkt, bogen primært skulle handle om - - det blev svært for mig at gå ind i, fordi jeg havde tænkt - - det skulle være en ekstrem sjov bog. Jeg synes stadig, den er blevet sjov. Men jeg synes også, jeg blev nødt til og på en eller anden måde finde et sted - - hvor at denne den her ekstreme sorg - - der væltede mig fuldstændig ned - - kunne leve i det jeg skrev - - fordi det også passede så godt med karakteren. Små forventninger er en roman - - der handler om den her hovedkarakter Maria, som har ekstremt høje forventninger - - til tilværelsen, og hun har helt klart forestillet sig - - at hun skulle være et sted i sit liv på et bestemt tidspunkt. Der hvor vi møder hende første gang - - har hun lige fået afslag fra musikkonservatoriet. Hendes store drøm har været at blive musiker - - siden hun var med i Danmark har talent for mange år siden. Så er hun også lige blevet slået op med af sin kæreste gennem mange år - - og nu tager hun ud på datingmarkedet og jobmarkedet for at søge bekræftelse. Ved siden af arbejder hun i en børnehave, hvor hun ligesom også er gået lidt i stå. Der har hun været i 10 år, så det sådan en karakter, der virkelig er en drømmer - - men som virkelig også gerne bare vil have gang i tingene. Og derfor tager hun også nogle sådan lidt dårlige beslutninger - - rigtig meget af tiden. Maria - - hun er simpelthen en meget, meget .... Jeg vil nok kalde hende et charmerende røvhul - - som hendes bedste veninde Fanny også kalder hende - - fordi hun er pisseirriterende og ekstremt selvoptaget. Og så er hun også meget produkt af, synes jeg - - min egen generation og en måde at hige efter anerkendelse på - - som jeg både selv har og har brugt meget af mit eget liv på. Men også noget jeg kan se og spejle mig i hos andre af min jævnaldrende. Men det, der er meget skønt er, at hun også er meget umiddelbar. Og så tror jeg, at jeg har arbejdet meget med - - at have en hovedkarakter - - som har en dybde, synes jeg, fordi det er der - - jeg synes karakterer bliver rigtig spændende - - og det er noget jeg især har savnet i kærlighedshistorier. I Marias tilfælde, så handler det om den meget store usikkerhed - - og en helt overdrevet selvtillid. Den vekselvirkning synes jeg er interessant - - og noget, der gør hende til en dragende karakter. Maria bruger det at date som et værn mod ensomheden - - og samtidig bruger hun det også som en måde, hun tænker - - at hvis jeg kan blive set med de rigtige - - og hvis jeg kan møde en fyr, som har kunstnerisk kapital nok til to - - så kan jeg ligesom glide ind i det. Og det tror jeg er noget, jeg både selv har oplevet lidt. Men det der med at tænke det var vigtigt - - at jeg fandt en partner, som på en eller anden måde repræsenterede noget af det - - jeg egentlig savnede hos mig selv. Og det der med at være det, man savner - - det kunne jeg godt tænke mig at give videre til dem - - der måske læser denne her bog, fordi det har jeg virkelig brugt meget energi på selv. Det der med at tænke, at jeg skulle være alt muligt - - og i virkeligheden, så tror jeg, at jeg mistede min intuition - - både med mig selv, hvem jeg var, hvad jeg ville - - fordi jeg havde så travlt med hele tiden at skulle please andre - - og finde ud af, hvordan de synes det kunne være fedt, at jeg var. Men der er jo en konstant spejling i den her tid. Både på de der blanke skærme, men også bare ud i virkeligheden - - og den måde vi iscenesætter os selv på hele tiden. Den har jo også desværre en effekt af - - at man kan blive så ufattelig selvbevidst, og det er enormt trist. Og der er min hovedkarakter - - jo også ekstrem egocentreret, og hun er enormt selvoptaget - - fordi hun er så bange for at træde forkert. Altså et eksempel på det. Den måde hun søger anerkendelse på, det er jo, at hun eksempelvis en dag står - - hun er tilkaldevikar i børnehaven - - og bliver kontaktet af en fyr på Instagram - - som hun har knaldet med i byen weekenden forinden. Og han beder hende om at sende nogle nudes. Og så i stedet for måske lige at tænke det kan jeg gøre, når jeg kommer hjem - - så tænker hun, det gør jeg bare her, mens jeg er på arbejde. „Send nudes,“ skriver han nu. Maria tøver - - så vender hun kameraet mod sig selv i spejlet. „Else, kig den anden vej,“ siger hun og hiver hurtigt ned i blusen - - så hendes bryster kommer til syne. Det ser forfærdeligt ud - - de er helt maste på billedet, og man kan se kanten af hendes regnbukser og den bløde mave. Hun prøver igen fra en anden vinkel - - det blev bedre, men det går ikke med bleerne - - og de gule plastikkasser med børnenes navne i baggrunden. Hun bliver ved, men der er ikke noget, der fungerer. Hun maser sine bryster sammen med armene - - hiver kinderne ind og laver en afslappet trutmund. Endelig, der var den. Hun ser stadig forfærdelig træt ud - - og åbner derfor en app for at vælge filteret ’dramatisk varmt’. Hun skynder sig at sende billedet afsted - - inden hun kan nå at finde flere fejl og fortryde. Hun har tilføjet teksten: „Rører ved mig selv og tænker på dig i sauna.“ Idet hun trykker send, bliver hun afbrudt af en lille klynkelyd. Maria bliver så forskrækket - - at hun taber telefonen ned i vasken. Hun vender sig om, og der står Else. Hun kigger bange på Maria, mens tårerne triller ned ad begge buttede kinder. Maria ser forfærdet ned på Elses lilla enhjørning-gamacher - - hvor en plamage af tis spreder sig hele vejen ned ad benene mod hendes små glitrende gummistøvler. „Undskyld, Else.“ Karl er en karakter, som Maria bliver meget hurtigt - - draget af som sådan en magnet. Han er jo en drøm, man ikke kan få. Og så er han sådan en meget - - altså, det er jo også lidt stereotypt, men han er for mig et billede på - - alle de der mænd, som jeg så gerne har ville have. Og jo mindre de skrev og jo mere afvisende de var og jo mere - - underernærede og specielle de så ud - - og jo mindre de sagde, jo mere spændende blev det. Det synes jeg har været enormt spændende at lege med - - sådan en lidt stereotypisk moderne kreativ type - - som måske også har været den type, jeg har gået efter engang, jeg datede meget. Min drøm er jo lidt - - ikke at den her bog for sig selv er en anvisning til afvisning - - men bare vi begynder at tænke lidt mere over - - hvordan vi afviser hinanden, og så prøve at acceptere - - at livet er fyldt med afvisninger. Grundtemaet i den her bog er jo - - at vi har en hovedkarakter - - der konstant bliver afvist, og dørene lukker hele tiden - - og hun bliver ved med at stå og hamre og sige: “Hallo. Luk mig ind, fortæl mig, at jeg er fed.” Det synes jeg er noget, vi trænger til også - - at kunne møde hinanden lidt i og grine af. „Måske skulle du skrue lidt ned for dateaktiviteterne?“ - - lyder det forsigtigt fra Milad senere på aftenen - - da Maria hviskende fortæller om Rasmus i frygt for, at han lytter med ovenpå. I det samme kommer Fanny ind til dem med dampende varm nudelsuppe på en lille bakke. Hun har lige været i bad - - hendes lange, fugtige hår drypper ned på Marias bryster - - mens hun kravler ind til dem på vandsengen. De kan lige være der alle tre. „Bare rolig, jeg har ret små forventninger,“ lyder det fra Maria - - mens hun puster taknemmeligt på suppen, der får hendes næse til at løbe. „Det hedder lave forventninger, skat.“ Fanny smiler og aer hende på kinden. „Nej, man kan altså også sige små forventninger.“ „Nå,“ siger Fanny uinteresseret og puster på suppen, så en lille dobbelthage træder frem. „Hvad med at fokusere lidt på dig selv og din musik i stedet?“ Milad smiler og nikker ivrigt, som om de udveksler replikker de har indøvet. Hvor er de dog kvalmende mor-og-far-agtige nogle gange. „Ja ja, jeg skal nok tage en pause nu,“ siger Maria og føler sig faktisk en lille smule lettet. Hun har en fornemmelse af, at Milad har ret - - at det er gået lidt over gevind. Hun gør mine til at slette alle sine apps - - men lige da hun skal til at slette Feeld-appen - - får hun øje på en ny notifikation. Hun kan ikke lade være med at smile, mens hun viser Fanny skærmen med det nyeste match. En Magnus. Det der er så vildt for mig ved denne her bog - - og det med at sidde med den i hænderne nu. Det er jo også - - at i den tid jeg har skrevet den, er der sket så meget i mit eget liv. Lige nogle uger efter jeg fik kontrakten, der blev min mor syg - - og jeg valgte faktisk at lægge meget af det arbejde - - jeg havde foran mig ned - - for bare at kunne være så meget sammen med hende som muligt - - fordi at jeg vidste, at hun skulle dø. Og det var en ekstrem svær tid - - og lige pludselig så blev alt andet også meget meningsløst. Og jeg kan huske, at min mor var meget optaget af - - at “du skal skrive din bog”, og “du skal gøre det færdigt” - - og det skulle jeg selvfølgelig også. Men jeg må indrømme, at i dag - - der er jeg så mega glad for, at jeg ikke prioriterede den - - som det første på det tidspunkt. Og det er jo også lidt det, der sjovt nok er endt med at blive - - en stor pointe i denne her bog - - det er så fucking lige meget, hvad andre tænker og mener. Og det der med at søge en masse anerkendelse - - ved at man har skrevet bog - - eller om man dater den rigtige eller hvad det nu kunne være. Med Små forventninger, der har jeg haft et kæmpe ønske - - og ambition om at skrive en fortælling - - som jeg selv virkelig godt kunne bruge for tre år siden. Det er en moderne kærlighedshistorie, der handler om - - hvordan det rent faktisk er. Jeg har savnet noget litteratur, som jeg selv kunne spejle mig i - - i forhold til, hvordan det eksempelvis er at date i vores tid. Men også bare de forventninger, jeg selv har haft til kærlighed. Og det tror jeg handler meget om den måde, jeg er blevet præsenteret for kærlighed - - i populærkultur hele mit liv. Det starter helt med Disney-filmene og så videre op - - til alle de her romantiske komedier og film - - som jeg har set hele mit liv, som har skabt en masse drømme - - og forestillinger om, hvordan det skulle være. Og at der bare ville komme en eller anden prins ud af en busk og erobre mig. Og der tror jeg, det har været vigtigt for mig, det her med at prøve at sige: Hvordan kan vi arbejde med en anden fortælling - - og hvordan kan vi være med til at bidrage? Og der kommer hele tiden nye fantastiske bøger - - og jeg er ikke den første - - men jeg håber da, at jeg kan give et lille indspark i forhold til at sige - - lad os bare tage det alvorligt, at kærlighed er så meget mere - - og at vi har en meget bestemt måde - - og følge en meget klassisk dramaturgi, når det kommer til kærlighedshistorier. Og det er ikke altid sådan, det er. Derfor er det også meget mere end en romantisk komedie, føler jeg. Jeg synes, der er en dybde og en tygde i den, som jeg håber - - at folk også kan pejle sig i - - og vi vil gå ind i med åbne arme.