Bagom forfatterne
Carsten Norton - Pusher Street
Pusher Street – en fortælling af Carsten Norton er den dokumentariske beretning om den verdensberømte hashgade. Fra 1970'ernes sociale eksperiment til forråelsen med rockernes indtog i 1980'erne over de kriminelle grupperingers professionalisering og frem til i dag, hvor en epoke ser ud til at være slut.
Hør forfatteren fortælle om bogen her.
View transcript
Min bog om Pusher Street har gaden som hovedperson. Det vil sige, det er selvfølgelig en bog, der foregår inden i Christiania - - for en stor dels vedkommende, men det er ikke en bog om Christiania. Dem er der skrevet rigtig, rigtig mange af i forvejen. Så forskellen på dem, der tidligere er udkommet, og min bog er - - at denne her har fokus på Pusher Street. Mit navn er Carsten Norton, jeg er journalist og forfatter. Jeg har de sidste mange år beskæftiget mig med kriminalitet og i særdeleshed - - organiseret kriminalitet. Jeg har skrevet en lang række bøger om rockerklubber og gadebander - - og min nye bog handler om Pusher Street. Pusher Street har været meget omdiskuteret - - og meget kontroversiel i hele sin levetid. For at tegne et portræt af Pusher Street fandt jeg ud af - - at man er faktisk nødt til at gå helt tilbage til midten af 60'erne - - hvor slumstormer-bevægelsen opstår i København. Det er en del af ungdomsoprøret, hvor unge mennesker besætter forladte - - bygninger og den største besættelse, der finder sted i disse år. Det var selvfølgelig stiftelsen af Christiania i 1971. Og helt fra begyndelsen, der er hash en stor del af Christianias eksistens. Hash er en del af ungdomsoprørets rusmidler - - så det har en naturlig plads i Christiania. Christianitterne går ind for fri hash - - og de laver også en bevægelse, der handler om “støt fri hash”. Dermed har hash’en jo altså en en udbredelse i Christiania - - helt fra begyndelsen. Christianitterne har haft en - - sådan varierende holdning vil jeg kalde det for til Pusher Streets eksistens. Det blev meget hurtigt en regel i Christiania - - at det kun var christianitter, der måtte handle med hash. Man skulle have et borgerkort til Christiania, altså kunne bevise - - man havde et tilhørsforhold til fristaden, før man måtte stå i gaden og handle hash. Jeg tror godt, man kan sige, at der så kommer til at ske - - et skred igennem årene - - hvor den organiserede kriminalitet for alvor flytter ind - - og det bliver måske mest tydeligt i de sidste - - syv-otte-ni år af gadens historie, hvor det er - - kriminelle bander, der overtager styringen i Pusher Street - - og christianitterne på mange måder er gæster i deres egen bydel. Når man taler med nogle christianitter, så er der en opfattelse af - - at Christiania i mange år var en slags skraldespand for politiet. Det var sådan, at når politibetjente mødte for eksempel stiknarkomaner - - pushere af hårde stoffer - - og så videre andre steder i byen, så blev de henvist til Christiania. Samtidig var der en opfattelse af inde på Christiania - - at man var jaget vildt, når uropatruljen kom på besøg. Så der har været sådan et meget “os og dem”-forhold mellem christianitter - - og politiet. Noget af det, der har overrasket mig, det er - - hvor mange forskellige slags mennesker, der også har haft deres gang - - i Pusher Street. Når man taler med unge fyre - - som havde deres gang i gaden, for eksempel i midten af 90'erne - og frem til midten af 10'erne, så var der sådan en hel subkultur - - hvor der var et ekstremt stærkt fællesskab mellem folkene i gaden. Der var mange rodløse unge - - især drenge, men faktisk også en del piger - - der søgte Pusher Street, hvor de kunne få en slags karriere - - og arbejde sig op i hierarkiet i en bod. Og på et tidspunkt er nogle af dem også blevet til mellemmænd - - eller sågar bagmænd. Så for nogle har det simpelthen været et sted, man har kunnet søge hen - - og finde en mening med tilværelsen, som man måske har haft svært ved at finde - - udenfor Christiania. Det er en kvindegruppe, der i foråret 1989 beslutter sig - - for at lukke den oprindelige hovedindgang i Bådsmandsstræde - - rømme Prærien for pushere og kræve, at al hashhandel fremover - - skal foregå på en 100 meter lang brostens-strækning. Det vil sige - - den strækning, der bliver til Pusher Street - - og de gør det, at de helt konkret maler to gule streger, en i hver ende - - for at markere, hvor det er lovligt at handle med hash inden i Christiania. Det ender med at være en række af både drab - - og meget voldelige sammenstød mellem kriminelle grupperinger - - der gør, at en gruppe christianitter på et tidspunkt begynder at tale alvorligt - - om, at man gerne vil have Pusher Street lukket for alvor. Især drabet på en ung christianit i 2021 - - og efterfølgende også et drab på et prøvemedlem af Hells Angels i 2023. Jamen, der opstår der denne her stemning af, at nu er nok nok. Og det er også det bevægelsen, der så ultimativt - - kræver lukningen af Pusher Street, kommer til at hedde: Nok er nok. Og i tiden fra sommeren 2023 og så frem til den endelige lukning - - den 6. april 2024, laver de en række aktioner. De sætter containere op i gaden og betonklodser og markerer - - at nu er man altså ikke længere tilfreds med, at Pusher Street eksisterer. Offentligheden, det vil sige folk udefra - - de bliver opfordret - - til at købe deres hash et andet sted og samtidig i denne periode - - jamen så opstår der for første gang et sådan fælles fodslag - - mellem christianitter, politikere og politi. Man beslutter sig for at sætte en skæringsdato 6. april 2024 - - og sige: Her graver vi brostene op og lukker Pusher Street for bestandigt. Og med lukningen af Pusher Street - - er der en epoke, der i hvert fald foreløbig er slut - - og som måske også kommer til at markere begyndelsen på noget nyt.
Bagom forfatterne
Bagom forfatterne
Carsten Juul - For dine synders skyld
Bagom forfatterne
Henrik Wivel - Vilhelm Hammershøi
Bagom forfatterne
Lars Kjædegaard om sit forfatterskab
Bagom forfatterne
Martha Flyvholm Tode - Den Eneste
Bagom forfatterne
Poul Madsen - Kejseren af Christiansborg
Bagom forfatterne
Rufus Giffords tale til grønlænderne
Bagom forfatterne
Rosalinde Mynster - Skønheden
Bagom forfatterne
Jacob Mark - Signalfejl
Bagom forfatterne
Jung Chang - Flyv Vilde Svaner
Få adgang til denne video og mange flere spændende videoer, artikler og gode priser på bøger. Det, og meget andet får du hvis du melder dig ind i Gyldendals Bogklubber i dag.
Opgrader dit medlemskab for at få adgang til videoen...
For at få adgang til denne video skal du være betalende medlem af Gyldendals Bogklubber. Opgradér dit medlemskab i dag og få fordelene med det samme.
- 20% rabat på alle køb
- Bonus på 5%
- Fri fragt
- Adgang til Chapter
89 kr./md.