Min bog om Pusher Street
har gaden som hovedperson.
Det vil sige, det er selvfølgelig en bog,
der foregår inden i Christiania -
- for en stor dels vedkommende,
men det er ikke en bog om Christiania.
Dem er der skrevet rigtig,
rigtig mange af i forvejen.
Så forskellen på dem,
der tidligere er udkommet, og min bog er -
- at denne her har fokus på Pusher Street.
Mit navn er Carsten Norton,
jeg er journalist og forfatter.
Jeg har de sidste mange år beskæftiget mig
med kriminalitet og i særdeleshed -
- organiseret kriminalitet.
Jeg har skrevet en lang række
bøger om rockerklubber og gadebander -
- og min nye bog
handler om Pusher Street.
Pusher Street har været meget omdiskuteret -
- og meget kontroversiel i hele sin levetid.
For at tegne et portræt af Pusher Street
fandt jeg ud af -
- at man er faktisk nødt til at gå
helt tilbage til midten af 60'erne -
- hvor slumstormer-bevægelsen opstår
i København.
Det er en del af ungdomsoprøret,
hvor unge mennesker besætter forladte -
- bygninger og den største besættelse,
der finder sted i disse år.
Det var selvfølgelig
stiftelsen af Christiania i 1971.
Og helt fra begyndelsen, der er hash
en stor del af Christianias eksistens.
Hash er en del af ungdomsoprørets
rusmidler -
- så det har en naturlig plads i Christiania.
Christianitterne går ind for fri hash -
- og de laver også en bevægelse,
der handler om “støt fri hash”.
Dermed har hash’en
jo altså en en udbredelse i Christiania -
- helt fra begyndelsen.
Christianitterne har haft en -
- sådan varierende holdning vil jeg kalde det
for til Pusher Streets eksistens.
Det blev meget hurtigt
en regel i Christiania -
- at det kun var christianitter,
der måtte handle med hash.
Man skulle have et borgerkort til Christiania,
altså kunne bevise -
- man havde et tilhørsforhold til fristaden,
før man måtte stå i gaden og handle hash.
Jeg tror godt,
man kan sige, at der så kommer til at ske -
- et skred igennem årene -
- hvor den organiserede kriminalitet
for alvor flytter ind -
- og det bliver måske mest tydeligt i
de sidste -
- syv-otte-ni år af gadens historie, hvor det er -
- kriminelle bander,
der overtager styringen i Pusher Street -
- og christianitterne på mange måder
er gæster i deres egen bydel.
Når man taler med nogle christianitter,
så er der en opfattelse af -
- at Christiania i mange år
var en slags skraldespand for politiet.
Det var sådan, at når politibetjente mødte
for eksempel stiknarkomaner -
- pushere af hårde stoffer -
- og så videre andre steder i byen,
så blev de henvist til Christiania.
Samtidig var der en opfattelse af inde
på Christiania -
- at man var jaget vildt,
når uropatruljen kom på besøg.
Så der har været sådan et meget “os
og dem”-forhold mellem christianitter -
- og politiet.
Noget af det, der har overrasket mig,
det er -
- hvor mange forskellige slags mennesker,
der også har haft deres gang -
- i Pusher Street.
Når man taler med unge fyre -
- som havde deres gang i gaden,
for eksempel i midten af 90'erne
- og frem til midten af 10'erne,
så var der sådan en hel subkultur -
- hvor der var et ekstremt stærkt fællesskab
mellem folkene i gaden.
Der var mange rodløse unge -
- især drenge,
men faktisk også en del piger -
- der søgte Pusher Street,
hvor de kunne få en slags karriere -
- og arbejde sig op i hierarkiet i en bod.
Og på et tidspunkt er nogle af dem
også blevet til mellemmænd -
- eller sågar bagmænd.
Så for nogle har det simpelthen
været et sted, man har kunnet søge hen -
- og finde en mening med tilværelsen,
som man måske har haft svært ved at finde -
- udenfor Christiania.
Det er en kvindegruppe, der i foråret
1989 beslutter sig -
- for at lukke den oprindelige hovedindgang
i Bådsmandsstræde -
- rømme Prærien for pushere
og kræve, at al hashhandel fremover -
- skal foregå på en 100 meter lang
brostens-strækning.
Det vil sige -
- den strækning, der bliver til
Pusher Street -
- og de gør det, at de helt konkret maler
to gule streger, en i hver ende -
- for at markere, hvor det er lovligt
at handle med hash inden i Christiania.
Det ender med
at være en række af både drab -
- og meget voldelige sammenstød
mellem kriminelle grupperinger -
- der gør, at en gruppe christianitter
på et tidspunkt begynder at tale alvorligt -
- om, at man gerne vil have Pusher Street
lukket for alvor.
Især drabet på en ung christianit
i 2021 -
- og efterfølgende også et drab
på et prøvemedlem af Hells Angels i 2023.
Jamen, der opstår der denne her
stemning af, at nu er nok nok.
Og det er også det
bevægelsen, der så ultimativt -
- kræver lukningen af Pusher
Street, kommer til at hedde:
Nok er nok.
Og i tiden fra sommeren 2023
og så frem til den endelige lukning -
- den 6. april 2024,
laver de en række aktioner.
De sætter containere op i gaden
og betonklodser og markerer -
- at nu er man altså ikke længere tilfreds
med, at Pusher Street eksisterer.
Offentligheden, det vil sige folk udefra -
- de bliver opfordret -
- til at købe deres hash
et andet sted og samtidig i denne periode -
- jamen så opstår der for første gang
et sådan fælles fodslag -
- mellem christianitter,
politikere og politi.
Man beslutter sig for
at sætte en skæringsdato 6. april 2024 -
- og sige: Her graver vi brostene op og lukker
Pusher Street for bestandigt.
Og med lukningen af Pusher Street -
- er der en epoke, der i hvert fald
foreløbig er slut -
- og som måske også kommer til at markere
begyndelsen på noget nyt.
