Teenagere er jo fuldstændig
vanvittige meget af tiden.
Jeg hedder Maren Uthaug, og jeg har
skrevet den her bog, som hedder -
Det, den her bog gør -
- er, at den giver dig nogle situationer -
- du måske kan genkende, du måske kan spejle dig i.
Og så giver den dig måske
nogle alternative muligheder -
- fx hvis dine børn er skideirriterende,
så kan du trække dem i lommepenge -
- eller du kan gå ud og købe
noget virkelig dyrt til dig selv -
- så er der lidt mindre, de kan arve.
Jeg er så velsignet, at jeg har tre døtre -
- hvoraf to af dem stadig er teenagere,
og den sidste har jeg faktisk gennemført.
Hun er ude på den anden side.
Jeg har bare kigget mig selv i spejlet
og kigget på mine døtre.
Og så har inspirationen ligesom bare været der til -
- hvad jeg selv har gjort, eller hvad jeg ikke skulle have gjort, og hvad jeg ville ønske, jeg havde gjort.
Jeg har prøvet at spørge mine døtre:
Hvad er det bedste, jeg har gjort som mor?
Og de kiggede bare på mig,
helt blankt, og så tændte de for Netflix.
Jeg vil simpelthen ønske, at man blev klogere, for hver gang man har et nyt barn, der bliver teenager.
Min erfaring siger mig, at man på en måde bliver dårligere og dårligere til det.
Da nummer to blev teenager, var jeg sådan:
“Det her jeg har totalt styr på.”
Men det viste sig, at hun var en helt anden teenager.
Det har også vist sig, at nummer tre er en fuldstændig tredje slags teenager.
Hver gang skal man bruge noget tid
på at regne den ud.
Man kan simpelthen ikke regne ud,
hvad der rammer en, man ved det ikke.
Det har været tre nye opgaver, hver gang en af dem er kommet ind i den fase.
For mig er humor en kæmpe ventil,
især når tingene bliver svære -
- og jeg synes tit, det er svært at have teenagebørn -
- så derfor synes jeg, det er enormt vigtigt
også at kunne grine af det -
- og ikke altid tage dem så skide seriøst.
Og det er det, jeg synes, vi forældre skal -
- vi skal tage vores børn seriøst,
og vi skal lytte til dem.
Men vi må også gerne grine af dem.
Vi behøver måske ikke gøre det
lige til deres fjæs -
- men vi kunne måske gøre det bag en lukket dør -
- når vi ringer til vores venner eller taler med -
- hvis vi har en medforælder.
Det bedste ved teenagere er -
- at de simpelthen er så underholdende.
De er jo meget sjovere at være
sammen med end små børn.
For det første kan de tage enormt meget pis på dig -
- og det er ikke altid lige sjovt -
- men når de rammer helt rent og rigtigt,
så er det jo helt hysterisk morsomt.
De gør mange sjove ting.
For mig er det bare en kæmpe underholdning, jeg kan bare sidde i sofaen og spise popcorn -
- også når de skændes.
Det er kæmpe underholdning, når de skændes.
Det har jeg bare besluttet, det behøver jeg overhovedet ikke tage seriøst.
Det har ikke noget med mig at gøre.
Bare lad være med at slå for hårdt,
så jeg skal sætte plaster på.
Det, som teenagere også kan, er -
- at de kan få mig med ind i hvert nyt årti -
- så jeg ikke er som en forstokket idiot -
- der stadig sidder og siger upassende ting.
Og de synes jo for eksempel,
jeg er en ekstremt dårlig feminist.
Jeg har jo skrevet, jeg ved ikke
hvor mange romaner -
- hvor jeg får enormt meget
skældud for at være feminist.
Men mine døtre er sådan:
“Nej nej, du er en skidt feminist, mor.”
De holder mig virkelig på tæerne -
- og de sørger for, at jeg -
- forstår ting, jeg er sikker på,
jeg ikke ville have forstået.
Jeg tror, det, som man skal huske på -
- og det, som jeg måske nogen gange har glemt -
- når de har været teenagere -
- det er, at alt er en fase.
Det siger man jo, når de er små,
og de kaster med rosinerne -
- og nægter alt, når de er to år, at alt er en fase.
Men det er det også, når de er teenagere.
Jeg tror simpelthen noget af det bedste,
jeg har gjort som mor til teenagere -
- det er at prøve at give dem
mest muligt ansvar for sig selv.
Det vil sige, jeg har aldrig haft regler
for dem, som ikke gav mening.
Hjemme hos mig må man -
- man må ryge, hvis man gerne vil -
- man må drikke, hvis man gerne vil.
Jeg har selvfølgelig nogle fif til,
hvordan man eventuelt kunne drikke -
- hvis man gerne vil drikke -
- men hvis det er det, man gerne vil, så gør man det.
Man må også gå til alle de fester, man gerne vil -
- og man må blive der, så længe
man har lyst til, man må blive der, til man -
- ligesom synes, man er færdig med at feste.
Det er deres eget ansvar at passe på sig selv.
Jeg vil have, de ringer hjem.
Jeg skal vide, hvor de er.
Vi har sådan nogle regler,
men ellers er deres liv deres eget liv.
Så man må også selv om -
- hvor mange øreringe man får i
øre og næse og øjenbryn og mund.
Jeg siger min ærlige mening,
siger: “Det der ligner lort.”
Men giv den gas, hvis det er det, man vil -
- for jeg tror simpelhen på, at jo mere ansvar,
man får for sig selv og sit eget liv -
- jo mere velfungerende et menneske bliver man.
Og nogle gange har jeg da siddet derhjemme
og taget mig til hovedet, og klokken er syv -
- og ungen er ikke kommet hjem, og man
har det sådan lidt: “Hvad har jeg gjort?”
Nu ligger hun i en eller anden flod og er død.
Så det kan også backfire, vil jeg sige -
- det er ikke, fordi det er smooth,
men det er den beslutning, jeg har taget.
Jeg ville ønske, jeg havde lært dem at rydde op.
Altså, helt lavpraktisk ville jeg ønske,
at jeg havde, fra de var helt små -
- lært dem, at man altid rydder op efter
sig selv, og man altid sætter maden ind -
- og det er jeg simpelthen ikke
lykkedes med overhovedet -
- fordi jeg selv er dårlig til det.
Men det vil sige, lige nu er vi altså fem
voksne mennesker, som de jo er i mit hjem -
- hvor ingen rydder op efter sig selv, nogensinde.
Jeg synes, det vigtigste,
man kan gøre over for teenagere -
- det er at sænke barren og heller ikke være moralens vogter over dem -
- simpelthen lade være med
at have for store forventninger.
Mit motto er: Livsduelighed.
Så længe de er livsduelig,
så accepterer jeg hvad som helst.
Man behøver ikke gå i gymnasiet,
man behøver ikke tage en uddannelse -
- man behøver ingenting.
Men du skal være et velfungerende menneske -
- skal forsørge dig selv til en vis grad.
Altså, man må gerne bo hjemme,
til man bliver 83, hos mig -
- hvis man er livsduelige, hvis man er glad
og står op og har et socialt liv.
Hvis man bare ligger på sofaen
og gennemfører Netflix -
- så bliver man strittet ud,
og så må man finde sin egen vej.
