Jens Peter Christensen - Grundloven

Grundloven er på en måde udtryk for mistillid til magthaverne. En grundlov er der jo sådan set for at hindre - - folketingsflertallet i at vedtage noget. Det er derfor, vi har den. Grundloven. Det er sådan set den mest fundamentale lov, vi har. Man kan sige grundloven, står over alle andre love i Danmark. Mere teknisk kan man sige - - at grundloven er vores forfatning. Den beskriver, hvem der har magten - - altså de øverste statsorganer, regering, folketing - - domstole og hvordan er forholdene for dem, og hvordan spiller de sammen? Det er det ene og det andet er - - at grundloven indeholder det vi kalder frihedsrettigheder. Mere moderne kalder man det menneskerettigheder. Altså rettigheder for hver enkelt for eksempel - - ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed altså hvor man er - - beskyttet mod lovgiver og beskyttet mod magthaverne - - som enkeltperson. Den enkelte borger kan jo sådan set ikke handle i strid med grundloven - - fordi grundloven regulerer jo ikke på den måde - - hvad den enkelte borger må. Grundloven giver nogle rettigheder til den enkelte borger. Grundloven regulerer, hvad de statslige myndigheder må eller ikke må. Man er nødt til at have nogle spilleregler for magten - - og for det politisk system. Vi kunne sådan set sammenligne det med en forening - - hvis man havde en frimærkesamler-forening, hvis de overhovedet eksisterer mere - - så er man jo nødt til at have nogle regler om - - hvem sidder i bestyrelsen, og hvornår har man generalforsamling - - og hvad kan man beslutte, og hvad kan man ikke beslutte? Og hvilke rettigheder har medlemmerne? Det er sådan set det samme med en grundlov. Det er bare på samfundsplan. Vi er nødt til at have nogle regler om - - hvordan magten fordeles - - hvordan magten tildeles. For eksempel i Grundloven, at vi har frie valg til Folketinget. At de almindelige vælgere kan stemme sådan som de vil. Og at Folketinget så får en sammensætning - - der svarer til den afstemning, der har været, At vi har en regering - som ikke udnævnes af Folketinget, men som sådan set udnævner sig selv. Men den skal være i overensstemmelse med Folketinget. Folketinget kan afskedige regeringen til enhver tid. Det vi kalder parlamentarisme. Og så har vi domstole, som er uafhængige, fordi domstolene skal kunne afgøre sager - - uden at være påvirket af politiske hensyn - - så man er under alle omstændigheder nødt til at have en grundlov - - der fastlægger spillereglerne for hele det samfundsmæssige maskineri. Det kan man ikke svare på - - fordi man kan ikke trække en enkelt paragraf ud. De hænger jo sammen. Men man kan jo starte et sted - - nemlig paragraf tre, som jo handler om magtadskillelse - - hvor man kan læse, at det er regeringen og Folketinget, der har den - - lovgivende magt, regeringen har den udøvende magt - - domstolene har en dømmende magt, så er man jo i hvert fald i gang. Men man også kun i gang, fordi hvad så? Ja, så kan man læse lidt videre, og så kan man se at Folketinget - - vælges ved almindelige valg, frie valg, hvor vælgeren har stemmeret. Så kan man læse, at regeringen skal have Folketingets tillid - - ellers skal den gå af. Så kan man læse at dommerne er uafhængige. Hvad betyder det? Det betyder, at de skal rette sig efter loven, men kun efter loven. De kan ikke afskediges. De kan heller ikke forflyttes stort set i hvert fald. På den måde hænger systemet sammen. Man kan ikke bare tage en enkelt paragraf ud. Og så har vi alle frihedsrettighederne. De hænger jo også sammen. Ytringsfrihed. Det hænger jo sammen med foreningsfriheden. Det er ikke meget ved at kunne ytre sig bare som en person. Man skal også kunne gå sammen med andre, lave et parti for eksempel. Man skal også helst kunne mødes. Det er ikke nok at have et parti - - hvis man ikke kan mødes. Derfor skal der også være forsamlingsfrihed. På den måde kan man sige, det hænger sammen. Ja, det ved jeg sørme ikke, hvad der er den mærkeligste? Ja, Grundlovens mærkeligste paragraf. Hvad betyder mærkelig? Det er en der er værd at mærke sig. Det er så paragraf 88. Den handler om, hvordan man ændrer grundloven. Den er for så vidt lidt mærkelig - - fordi den gør det meget svært at ændre grundloven. Først skal en grundlovsændring vedtages i Folketinget. Så skal man udskrive folketingsvalg. Så skal grundloven vedtages igen i det nye Folketing - - og derefter skal den til en folkeafstemning - - hvor det ikke er nok, at der er et flertal, der stemmer ja. Der skal være et flertal, der stemmer ja, plus at det flertal skal udgøre - - mindst 40 procent af alle stemmeberettigede. Og det har vist sig meget svært at få folk til at komme og stemme om det. Om der er et hul i grundloven eller ej? Det er sådan set et spørgsmål om en politisk vurdering. Når man så først har lavet en grundlov, så er det hele frosset fast - - derfor bruger jeg udtrykket fastfrosset politik - - indtil man tør det op igen ved at ændre grundloven. Enhver kan sådan set have sin mening om, hvor der er et hul eller ej. En del af dem, der ønsker grundloven ændret, vil jo sige, at de frihedsrettigheder - - der er i grundloven - - eller menneskerettigheder med et moderne ord - - at de er meget spinkle, og det er sandt. De er næsten alle sammen født i 1849 - - som en reaktion på enevælden. Ytringsfriheden? Hvad er der i den? Det er i virkeligheden et censurforbud. Hvorfor har man det? Jo, det er jo fordi man havde censur før 1849. Det ønsker man ikke igen. Man kunne tage den personlige frihed. Hvad er det? Nogle tror måske, at det er alt muligt. Altså handlefrihed for den enkelte. Men det er det ikke. Efter grundlovens paragraf 71 er det en regel, der handler om - - at hvis man bliver spærret inde af det offentlige - - altså lukket ind i et rum - - hvor der kun er håndtag på den anden side af døren - - hvad så? Ja, så skal man stilles for en dommer inden 24 timer - - og det er sådan den grundlæggende regel. På den måde er der mange af frihedsrettighederne - - som i virkeligheden er ganske spinkle. Og så er der jo mange rettigheder, der ikke er i vores grundlov - - som er i mange andre landes mere moderne grundlove. Det kunne være retten til en bolig. Det kunne være retten til uddannelse. Det kunne være retten til at blive behandlet på et sygehus. Og som det seneste, er der i nogle grundlove tilføjet - - også norske - - retten til et rent miljø, retten til naturen - - og retten til at man arbejder for at bekæmpe klimaforandringer - - og hvad som helst. Det findes der mange opfattelser af, hvordan det skal være. Der er det ved det, at desto mere man lægger ind af sådan nogle rettigheder - - desto mere begrænser man selvfølgelig også det umiddelbare demokrati. En grundlov er der jo sådan set for at hindre - - folketingsflertallet i at vedtage noget. Det er derfor, vi har den. Grundloven er på en måde udtryk for mistillid til magthaverne. Ellers var der jo ikke grund til at have den. Så kunne man bare have love. Det er lidt skægt - - man lavede en undersøgelse i 1999 - - da grundloven havde 150 års jubilæum. Man spurgte folk, om de nogensinde havde læst i grundloven. Der var der en meget, meget stor del af befolkningen, der aldrig havde. Så spurgte man, om der var nogen, der kunne nævne noget fra grundloven - - og det var der ganske få, der kunne. Hvis de kunne, så kunne de nævne, at der var ytringsfrihed. Men så spurgte man også, om grundloven betød noget for folk personligt - - og over 50 procent sagde, at det gjorde den - - og over 70 procent sagde, at grundloven sikrer demokrati i Danmark. Det er sådan set lidt interessant. De fleste ved, at grundloven er vigtig - - på en eller anden måde - - men de har aldrig kigget i den. De ved sådan set ikke, hvad der står i den. Men de er ret sikre på, at den sikrer demokratiet? Derfor kan der jo være god behov for at fortælle om, hvad der står i den. Det er det, jeg har prøvet i min bog. At fortælle om, hvad der står i grundloven. Ikke sådan på en højtravende måde, men med konkrete eksempler - - fra domme og fra praksis i politikken. Hvad betyder grundloven? Hvad betyder grundlovens paragraf 71 for en almindelig borger? Hvad betyder det, at love skal være kundgjort, for at man kan - - anvende dem over for borgerne? Det findes der konkrete sager om. Det forsøger jeg at fortælle om, så man kan se, at grundloven - - faktisk betyder noget i, selvom vi ikke tænker på det til daglig.