Charlie Krautwald - Kampen om gaderne

Man skal forestille sig en situation, hvor grupper af socialdemokratiske - - konservative, kommunistiske og nazistiske aktivister - - løber rundt i gaderne i nattens mulm og mørke og sætter plakater op - - og river hinandens plakater ned. Og når de møder hinanden, kommer de i voldelig - - konfrontation med hinanden. Jeg har skrevet kampen om gaderne, fordi jeg synes, at 1930’ernes politiske liv - - er en vigtig forudsætning for at forstå vores egen samtid. 1930'erne bliver brugt som en referenceramme - - i den offentlige debat i dag - - som et eksempel på de ting, der kan gå galt - - når kriser eller politiske konflikter rammer vores samfund. Men for at vi kan bruge 1930’erne som referenceramme - - så bliver vi også nødt til at have en opdateret og kvalificeret viden om - - hvordan det politiske liv i 1930’erne egentlig fungerede. Mellemkrigstiden var jo - - udover at være perioden mellem de to verdenskrige - - så var mellemkrigstiden også en periode i dansk - - og international historie, som var præget af utrolig mange kriser. Både økonomiske kriser, men også politiske kriser. Og forskellige sociale problemer - - som det politiske system blev nødt til at reagere på. Og det satte også sit præg på den måde - - politiske partier og sociale bevægelser - - tænkte politisk mobilisering på. Det var blandt andet den periode, hvor massedemokratiet - - slog rod i Danmark og en række andre lande. For første gang nogensinde kunne flertallet af befolkningen stemme til valg. Og det gjorde, at de politiske partier - - blev nødt til at finde nye måder at mobilisere alle disse nye vælgere på. Det er blandt andet det, bogen handler om. Jeg vil gerne fortælle historien om den periode - - hvor den moderne politiske agitation ude i det offentlige rum blev født. Den periode, hvor de politiske partier fandt ud af - - at hvis man vil have fat i andre end ens egne kernevælgere - - så bliver man nødt til at komme ud og møde folk der, hvor de er. Blandt andet ude i det offentlige rum på gaderne. Det var en periode, hvor partierne fik øje for - - nye propagandametoder - - til at kunne mobilisere støtter, og det var også en periode - - hvor den politiske ungdom kom ind på på scenen og stillede sig - - forrest i den der kamp om mobiliseringen af vælgerne. Gaderne havde - - historisk set altid eller i den tid, vi har haft den demokratiske offentlighed - - været en arena, hvor politiske bevægelser gik ud - - for at gøre deres deres politiske krav gældende. På dette tidspunkt - - omkring starten af trediverne, der var det især de politiske outsidere - - de bevægelser og grupper i samfundet - - som ikke følte sig hørt af det politiske system - - som var ude på gaderne og brugte det som en arena - - for at kunne råbe politikerne op. Og det skabte nogle konfrontationer - - og sammenstød med politiet. Det, som sker i 1932 i forbindelse med rigsdagsvalgene - - er, at den politiske ungdom, bl.a. Konservativ Ungdom - - og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men også kommunisterne og nazisterne - - de sådan for alvor kommer ud på gaderne med moderne agitationsformer - - valgplakater, løbesedler, højtalerbiler - - flyvemaskiner, der kaster løbesedler ned fra luften. Uniformering og andre ting i kampen om at mobilisere vælgerne. Og det skaber altså nogle voldelige konfrontationer - - når de her unge kæmper med hinanden på gaderne om, hvem der må sætte - - valgplakater op hvor, hvem der må dele løbesedler ud på hvilke gadehjørner. Derfra udvikler det sig i løbet af trediverne til en situation - - hvor, når Konservativ Ungdom de holder store demonstrationer - - i arbejderkvarterne i København, fører det til nogle meget voldsomme - - gadekampe og sammenstød mellem politiske ungdomsgrupper. Faktisk er det en politisk vold mellem forskellige politiske grupper - - som vi ikke har set hverken før eller siden i dansk historie. Man skal forestille sig en situation, hvor grupper af socialdemokratiske - - konservative, kommunistiske og nazistiske aktivister - - løber rundt i gaderne i nattens mulm og mørke og sætter plakater op - - og river hinandens plakater ned. Og når de møder hinanden - - kommer de i voldelig konfrontation med hinanden. Eller situationer, hvor når de Konservative demonstrerer i København - - så bliver de mødt af hundredvis af vrede mod-demonstranter - - som kaster med ting mod dem og overfalder dem - - simpelthen fordi de ikke vil have - - de Konservative skal få den plads i det offentlige rum i København - - fordi venstrefløjen opfatter det som deres arena. Kampen om gaderne fandt sted i hele landet - - i alle større byer, hvor de politiske partier var repræsenteret - - hvor de unge var ude på gaderne. I København havde du et meget stort antal - - medlemmer af disse ungdomsorganisationer. Så der fandt flere sammenstød sted dér, og kampen blev mere intensiv. Fordi København eller hovedstaden også var opdelt - - i forskellige områder efter sociale klassetilhørsforhold - - der var nogle arbejderkvarterer på Vesterbro og på Nørrebro - - og nogle lidt mere middelklasse-orienterede områder - - på Frederiksberg blandt andet. Så opstår denne territorialisering hvor det nærmest bliver en kamp - - om forskellige territorier i byen mellem højre- og venstreorienteret ungdom. Et af de steder, hvor der var gentagne gadekampe - - var på Langelands Plads tæt på Frederiksberg Hospital - - som var en lidt afsides liggende plads, som venstrefløjen havde brugt i mange år - - som samlingsplads for deres vælgermøder. Da Konservativ Ungdom i 1933 får den geniale idé - - at demonstrere i det her arbejderkvarter - - så skaber det en modreaktion fra unge venstreorienterede - - som møder op og spolerer det her møde. Konservativ Ungdoms første større torvemøde i København - - bliver angrebet af moddemonstranter - - som ikke vil have, at de skal demonstrere på deres plads. I de følgende år er der flere konfrontationer på Langelands Plads. På trods af, at den ligger helt af vejen - - fra både rådhus og hovedfærdselsåre og alt mulig andet. Så bliver den plads altså en omstridt plads i byen. Så bliver den plads altså en omstridt plads i byen. Højdepunktet i kampen om gaderne - - mellem de politiske ungdomsorganisationer - - var i forbindelse med folketingsvalget i 1935. Det såkaldte Stauning eller Kaos-valg - - hvor du får en valgkamp, der især i hovedstaden - - er præget af en utrolig mængde voldelige konfrontationer - - mellem politisk ungdom og også en meget skarp retorik - - blandt partierne inde i Folketinget. I København ender det i fuld kaos i løbet af - - de to ugers valgkamp, hvor løbeseddel-uddelere - - højtalerbiler og andre bliver angrebet, når de er ude i det offentlige rum. Det, der sker, da Konservativ Ungdom - - går på gaden med moderne propaganda for første gang i mange år i 1932 - - er, at det på en måde baner vejen for en radikalisering - - af Konservativ Ungdoms ideologi og politik. I løbet af 1933 får en radikal udgave af konservatismen - - en radikal nationalisme - - den får for alvor tag i Konservativ Ungdom. Ikke bare i dele af bevægelsen - - men sådan set blandt lederne af Konservativ Ungdom. Det er en radikal ideologi, som er beslægtet med fascismen - - selvom den også har sit eget indhold - - som bl.a. vender sig mod det moderne samfund, mod liberalismen - - og mod marxismen især. Men også mod det parlamentariske demokrati - - som det fungerer på det tidspunkt. Konservativ Ungdom bevæger sig her i løbet 1933-1934 - - i en mere og mere antiparlamentarisk retning. Både i deres retorik - - men også i deres politik og ideologi, og det ender med - - at de får deres eget selvstændige partiprogram i 1934 - - som taler om oprettelsen af en korporativ stat - - og afskaffelsen af det parlamentariske demokrati - - som vi kendte det på det tidspunkt - - blandt andet inspireret af den italienske fascisme. Man skal huske, at både de politiske partier - - og de politiske ungdomsorganisationer især - - de havde et meget stort internationalt udsyn. Flere af dem var medlemmer af internationale bevægelser - - andre havde konkrete samarbejder med søsterorganisationer i andre lande. Det gjorde, at de havde mulighed for at hente inspiration - - fra andre lande - - fra Tyskland, Sverige, Frankrig og Storbritannien - - i den måde, man tænkte politisk aktivisme på. Konservativ Ungdom var meget inspireret af deres svenske - - søsterorganisation, Sveriges Nationale Ungdomsforbund - - som var begyndt at eksperimentere både med nogle af de her - - moderne propagandamidler, men også med den radikalkonservative ideologi - - nogle år før Konservativ Ungdom. Og det gør, at den gadepolitik, den politiske mobilisering - - i det offentlige rum blev en del af en generel tendens i Europa - - på dette tidspunkt til at se det offentlige rum på gaderne - - som en af de primære arenaer - - for politisk mobilisering. Man iscenesatte simpelthen sin politik og sin aktivisme - - som en propagandakrig om det offentlige rum - - for at mobilisere nye vælgere, men også gamle vælgere - - som man havde en fornemmelse af var lidt i opbrud. Det kom også på et tidspunkt, hvor både de Konservative - - og Socialdemokraterne i Danmark er i gang med at transformere deres politik - - fra at være klassiske klasseorienterede partier - - altså arbejdernes parti - - eller middelklassens parti, til at tænke sig selv - - som folkepartier, der skulle mobilisere bredere blandt befolkningen. Det krævede tilstedeværelse ude på gaderne. Det er noget, vi ser i en lang række lande - - i Europa, hvor denne form for - - man kunne fristes til at kalde det for populisme i politikken - - den blandt andet udmønter sig ude i det offentlige rum. Og jeg tror, man misforstår gadepolitikken - - og de marcherende unge i gaderne, hvis man ser det som et billede - - kun på en totalitær indflydelse. Det er tydeligt for mig - - når jeg kigger på de historiske kendsgerninger - - og på kildematerialet - - at meget af den politiske mobilisering i det offentlige rum faktisk var knyttet - - tæt sammen med parlamentariske ambitioner hos de politiske partier. I stedet for at se gadeaktivismen som en modsætning - - til det parlamentariske demokrati - - så var de faktisk en del af det, eller blev set som en del af det - - af de politiske aktører selv. De politiske partier var stærkt afhængige af - - at deres ungdomsorganisationer var ude på gaderne og sætte plakater op - - og dele løbesedler ud. Og de voldelige konfrontationer fandt i høj grad sted i forlængelse - - af valgkampsarbejdet. Ikke som en modsætning til valgkampsarbejdet. Så Danmark var ikke på vej i en totalitær retning. Men det er klart, at gadepolitikken - - trak nogle politiske, kulturelle elementer fra andre lande - - bl.a. fra nazismen i Tyskland, ind i det politiske liv. Og den politiske vold udgjorde jo også et demokratisk problem. Det er et demokratisk problem - - når vi tamper løs på hinanden med cykelpumper i det politiske liv. Men vi misforstår det, hvis vi ser det udelukkende som et udtryk for - - nazisme eller for kommunisme. Det var en del af det politiske liv på det her tidspunkt. Det gør det spændende at kigge på - - fordi det er så modsætningsfyldt, og det bryder med den måde, vi selv - - tænker demokrati og politik på i dag. Det ligger så fjernt fra den konsensus-orienterede politiske kultur - - vi har i dag, og som vi har haft siden Anden Verdenskrig. Men på dette tidspunkt var der ikke nogen konsensus - - og der var ikke nogen entydig retning for det politiske liv - - på samme måde som i dag, hvor de fleste, hvis ikke alle - - er enige i, at demokratiet er en god ting - - og vi laver demokrati på denne meget specifikke måde - - med folketingsdebatter osv. I dag ser vi ikke den politiske vold mellem - - de politiske ungdomsorganisationer, som man gjorde i 1930’erne. Jeg synes, en parallel, der trods alt er fra dengang til i dag - - er, at politikken dengang og i dag bliver solgt - - på nogle tydelige og klare budskaber og på et polariseret debatklima - - hvor man i forbindelse med valgkamp for eksempel er mere optagede af - - at kritisere de politiske modstanderes indhold og budskaber - - end egentlig at formulere nogle visioner - - for sit eget projekt, så at sige. Opdelingen i politiske lejre - - og de konflikter, det skaber på sociale medier - - der er en parallel der. Også de her forsøg på at tale i nogle meget klare, tydelige budskaber direkte til vælgerne. Og mobilisere vælgerne gennem at tale til deres følelser - - frem for bare at fremlægge politiske facts og så diskutere sagligt ud fra det. Der er der en parallel. I dag, der er den kamp rykket over på sociale medier. Men ligesom i trediverne, så forsøger partierne og politikerne - - at kommunikere direkte til til deres potentielle vælgere - - gennem de sociale medier, hvor i 1930’erne var det også - - et forsøg på at kommunikere direkte til den enkelte vælger - - når man stillede sig ud på gaderne og delte løbesedler ud - - eller satte plakater op - - og kom med klare budskaber den vej igennem. Man kan måske lidt se 1930’ernes gadepolitik - - som en form for socialt medie anno 1935. 1930’erne som epoke - - kan fortælle os noget om i dag, hvordan demokratiet, samfundet - - og det politiske liv reagerer på indre og ydre trusler i krisetider. Hvordan det politiske liv fungerer - - når det bliver presset af økonomiske, politiske, internationale kriser. Men også et begyndende opbrud i samfundet - - og en begyndende mistillid til det politiske system. Derfor synes jeg, perioden er meget spændende - - og vigtig at beskæftige sig med, fordi vi kan drage nogle erfaringer - - og nogle læringer, som forhåbentlig kan kvalificere - - vores beredskab og måde at gå til vores egen samtid på. Gadepolitikken giver os også - - en viden om eller en forståelse af - - hvad det politiske liv også indeholder, og hvordan det politiske liv - - også kan fungere. Fordi vi har en ide om, at politik er noget - - der foregår inde i parlamentet eller inde i byrådssalene. Og det er det også i høj grad, og det var det også i 1930erne - - men der er også en politisk offentlighed uden om det politiske system - - som også har nogle logikker og en måde at fungere på - - som det etablerede politiske system er afhængigt af. Og det er derfor, vi ser ting som valgkampsaktiviteter - - ude i det offentlige rum, når der er valgkamp. Man vil gerne ud og have fat i vælgerne. Man vil gerne ud og mobilisere nogle støtter - - og der er 1930’erne en vigtig periode at studere - - fordi det var her, den moderne valgkamp blev født.