Velfærdens vogtere

Har vi et ordentligt socialt sikkerhedsnet?

”Jeg er blevet truet med at blive slået ihjel. Jeg har siddet til et børne- og ungdomsudvalgsmøde, hvor der var fire betjente med, fordi far var enormt vred. Jeg er blevet sparket på og spyttet på.” Socialrådgiver Sisi Ploug Pedersen hjalp Katrine Marie Guldager med researchen til Endnu en dag i Guds skaberværk og er nu gæst i Velfærdens vogtere for at fortælle, hvordan arbejdet som socialrådgiver i virkeligheden ser ud.

I velfærdens vogtere tager forfatter Katrine Marie Guldager temperaturen på velfærdssamfundet.

I fire afsnit syretester hun det kritiske billede, hun i sine bøger tegner af blandt andet folkeskolen, det sociale system og konkurrencestaten, på de mennesker, der i virkelighedens verden får velfærdsstatens hjul til at løbe rundt.


Gæst: Sisi Ploug Pedersen, socialrådgiver og formand for Faggruppen Børn, Unge og Familier, Dansk Socialrådgiverforening

Vært: Katrine Marie Guldager, forfatter