Podcast Blixen eller Kaos
Marine Le Pen – Farlig for Europa?
For anden gang i træk går Marine Le Pen i ringen til en direkte duel mod siddende præsident Emmanuel Macron – men denne gang frygter det store flertal i Frankrig hende ikke.
Det gør de til gengæld i Bruxelles. Det er simpelthen ikke lige nu, man har brug for en stærkt EU-kritisk frontfigur med lidt for varme forbindelser til – persona non grata – Vladimir Putin.
Men franskmændene har større problemer - mener de i hvert fald selv. Den galopperende inflation, benzinpriserne og den tungnemme elite, der ikke ved, hvad der foregår omkring dem. Frankrigs demokrati er i kritisk tilstand – valgdeltagelsen er lav, de fleste stemmer på protestpartier og mere end hver tredje tror på konspirationsteorier.
Og det er ikke kun i Frankrig, den er gal. Vi befinder os nemlig ikke blot i en tid, hvor en brutal krig truer med at gøre en ende på verden, som vi kendte dem – men også i en tid, hvor hele vores system - det liberale demokrati er under angreb og stærkt forsømt. Det mener professor Marlene Wind, som i sin bog TRIBALISERINGEN AF EUROPA forsøger at råbe europæerne op.
Hvad er det egentlig, der går galt i Europa? Kan EU holde til en præsident som Le Pen? Og kan hun faktisk ende med at blive en demokratisk udfordring på linje med Viktor Orbán i Ungarn?
Gæst: Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik på
Københavns Universitet
Vært: Michelle Tubæk Gram