Podcast Blixen eller Kaos

9. december 2022- Blixen eller kaos

Krisernes guldalder

Vi er havnet i en form for permanent krisetilstand. Når vi ikke bliver spærret inde, så må vi fryse om vinteren, lade gasregningerne ligge ubetalt i skuffen eller betale uhyrlige summer for en tur i Netto, imens vi med nerverne uden på tøjet afventer Putins næste træk. Hvor skal vi gå hen med vores kaotiske sind og tilværelse, når vi for længst har aflyst aftalen med Gud som hverdagens vejleder? 

Vi åbner Gyldendals nye filosofibibliotek og spørger Aristoteles, Kant, Cicero og Machiavelli, hvad i alverden vi skal stille op med vores mentale krise, krigs- og klimakrisen. 

Gæster: Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator på Weekendavisen & Niels Overgaard, forfatter til bestselleren Det hele handler ikke om dig og kommunikations- og mediechef på Gyldendal. 

Vært: Michelle Tubæk Gram